Post by artemis on Apr 10, 2008 21:02:11 GMT 1
Navn/titel
Artemis
Alder
17
Køn
Han
Race
Teshnianer
Profession
Sygeplejerske – ”hekse dokter”
Klan/provins
Heshne
Samfundsstatus
Almindelig borger
Gud
Hovedsageligt tilbeder han Lakanth, men han søger også ofte råd hos Neresha
Raceevne(r)
Mending: en sygeplejerske kan ikke heale, men han eller hun har utrolig stor kendskab til lægekunsten, hvilket gør dem i stand til at vide, hvad der skal gøres, hvis nogen er kommet til skade eller er blevet forgiftet. Denne evne kan bruges 5 gange per tråd.
Plantekendskab: en sygeplejerske har stor kendskab til planterne og det, de kan bruges til. De kan lave medicin, hvis de har de rigtige urter. Det kan somme tider redde liv.
Våben
To små leer, han altid har på sig, men som ikke kan ses, for han har en eller anden måde, hvorpå han kan gemme dem, uden at andre kan se dem.
Personlighed
Han er rolig og har altid et overblik over tingene. Han har det med at gå og synge for sig selv – eller det er det det lyder som, men hvis man kommer tæt på ham, løber det koldt ned af ens ryg, selvom man ikke selv forstår hvorfor. Han har nogle underlige evner, som han aldrig fortæller til nogen, hvorfor eller hvordan han har fået. De er de evner, der gør ham sådan en god helbreder; eller ”hekse dokter”, som han bliver kaldt af dem, der kender til ham. Han har underlige ritualer og eleksirer, som han bruger på de folk, der kommer til ham, hvis de er kommet til skade – og hvis de tør.
Han virker underlig og en smule småskør, især fordi han har et skellethoved, han kalder for Eve. Det er ikke så sært i sig selv, men det sære er, at han går og taler med det – og det taler til ham; siger han i hvert fald. Ingen andre kan høre det, men han er overbevidst om, at det taler.
Han er i virkeligtheden sød – det ved man, hvis man kender ham – men han virker lidt ond, når man møder ham første gang. Han har en slags omd aura over sig, som folk godt kan fornemme, men ikke forstå. Da han er meget mystisk, er der dog ikke mange, der kender ham; faktisk er han normalt ikke en, man har lyst til at kende.
Udseende
Hans hud er kridhvid, men tatoveringer smøger sig over nogle steder af hans krop. Det er ikke mange, men dem der er, er ofte med til at folk ikke vil kende ham, da de får ham til at virke mere skrækindjagende. Da han var lille, var hans hår brunt, men som han blev ældre, begyndte det at vokse ud i sort og hvid – en anden ting, der gør ham skræmmende. Det er helt fladt og altid løsthængende. Hans øjne er blå, men somme tider virker de lidt røde i det, og hvis man ser rigtigt godt efter, kan man se, at hans pupiller er en smule aflange – lidt som en kats, bare ikke helt så aflange. Ørerne er en lille smule spidse i det, men det er ikke noget, man ser, med mindre man kommer helt tæt på dem.
For tøjstil se billedet.
Baggrundshistorie
Det var en mørk og stormfuld aften! Regnen slog hårdt imod vinduerne på den lille hytte! Hytten lå i Hesne, men langt udenfor byen. Faktisk var der ikke et enkelt hus i nærheden af den lille hytte. Det bankede hårdt på døren og den ældre dame der boede i den lille hytte rejste sig langsomt fra den stol hun sad i. Hun gik hen til døren og åbnede den, men der var ikke nogen. Det eneste der var uden for hytten var en lille kurv med et rødt klæde over! Klædet dækkede hele kurven og dens indhold. Den ældre dame bøjede sig ned og tog kurven op. Hun var vant til at folk bankede på døren og afleverede mad eller andre ting til hende, hun havde jo ikke kræfter til selv at tage til Hesne for at købe noget. Hun lukkede døren og gik ind i sin stue og satte sig i lænestolen. Hun tog kurven op i sit skød og tog klædet af. I Kurven lå et spædbarn. Dens hud var hvid, men over dens krop var der mørke tegninger, som tatoveringer! Han lå på et blødt lag af blodrødt stof. Drengen lå og holdt om et skelethovede! Det så ikke ud til at være et der havde været nogens de sidste mange hundrede år! Den ældre dame samlede forsigtigt den lille dreng op og vukkede ham lidt i sine arme. Så fik hun øje på noget underligt. Der var noget under det silkeagtige stof. Hun fjernede det hurtigt og så at der lå en bog. Den havde et rødt omslag og på den var nogle forskellige tegn. Damen åbnede forsigtigt bogen men der stod ikke noget i den. Alle siderne var bare tomme! Der var et brev i kurven, hvori der stod at drengen hed Artemis og at han gerne ville have der var nogen der ville tage sig af ham! Damen tænkte, at det kunne hun da godt gøre! Så det gjorde hun! Artemis voksede op og blev større og større! Damen blev bare ældre og ældre! Hun syntes han var en dejlig dreng, men hun var lidt bange for at han var ved at blive skør! Da han begyndte at tale, hvilket han gjorde usandsynligt hurtigt i forhold til de fleste andre, talte han stort set kun til det skelethoovede han havde ligget og holdt om da han lå i kurven! Damen tænkte at det nok gik over, men det gjorde det ikke! I hendes øjne blev drengen mere og mere sær! Han begyndte at låse sig inde på sit eget værelse i lang tid, og derindefra lød der ikke andet end hans nynnen. Hun spurgte aldrig hvad han lavede, men hun snakkede for så vidt egentlig ikke rigtig med ham. En dag fortalte han hende at han havde besluttet sig for at tage ind til byen! Den gamle dame havde ikke noget at sige. Der var lidt mindre end en enkelt dagsrejse til Heshne! Den gamle dame vidste ikke om Artemis ville klare det, men hun håbede virkelig på det. Hun kunne godt lide drengen, men hun var bare ikke særlig glad for at han havde besluttet sig for at forlade hende! Men hun havde ikke ligefrem meget at sige i den sag! Han havde besluttet sig for at forlade hende, og det var lige præcis det han ville gøre! Der var ikke nogen der kunnne påvirke ham når han først havde bestemt sig! Han pakkede en lille taske, han tog intet mad med, kun det han absolut skulle bruge, og så selvfølgelig sit skelethovede og sin store bog! Han begav sig ud på sin lange rejse, eller, det vil sige, sin rejse. Rejsen var jo egentlig ikke særlig lang. Men han begav sig nu alligevel ud på den! Han rejste uafbrudt hele dagen indtil han var i Heshne! Da han kom til byen begyndte han straks at kigge efter et sted at bo! Han holdt sin elskede Eve i sin ene hånd imens han gik igennem byens gader! Han var virkelig en folk lagde mærke til! Hans blodskudte øjne mødte enhver der passerede ham i modsat retning, og hans bare muskuløse overkrop var svagt at skimte under den mørke kutte der skjulte det meste af hans krop og halvdelen af hans ansigt! Artemis var kommet til Heshne! Han kiggede pludseligt ned på skelethovedet og gik hurtigt ned af en gade i byen. Han så netop et hus med en udvendig indgang til kælderen! Han ringede på, men ingen så ud til at være hjemme. Han kiggede ind af de mørke ruder, det så ud til at der var tomt! Han gik ned af den smalle trappe og helt ned til den gamle trædør ind til kælderen! Han tog fat i håndtaget, men lagde så mærke til at der sad en rusten nøgle i nøglehullet! Han drejede den om og kliklyden gav genlyd i den smalle trappenedgang! Artemis åbnede døren og gik ind! Rummet var rimelig stort og firkantet! Han lagde straks mærke til at der sad en mand ovre i hjørnet! Manden så kold ud! Ikke kold som i ond, men kold som i at fryse! Artemis gik hen og smilte ned til manden! Han havde taget nøglen fra døren og puttet den ned i sin lomme. Han kiggede ned på manden og spurgte venligt om manden boede her! Han vidste ikke hvorfor det skete, men han kunne se, da han begyndte at tale, at manden øjeblikkeligt fik gåsehud! Manden rejste sig hurtigt og skyndte sig ud af døren! Han løb nærmest ud af døren! Artemis vidste ikke rigtig hvorfor, men han tænkte at hans aura nok ikke ligefrem var venlig! Han ville jo egentlig gerne være venlig, men han var bare ikke særlig god til det! Han kiggede sig omkring i rummet! Har var vildt hyggeligt! Her ville han da helt klart bo! Han gik straks hen til ildstedet og tændte op! Han begyndte at rydde op over det hele og støve af! Han kunne slet ikke holde op igen! Han besluttede sig for at han ville lave sig en shop! Men det eneste han rigtig var god til var ritualer og sådanne ting! Han åbnede denne shop i løbet af få dage, men der var ikke ligefrem kunder i butikken lige fra starten! Artemis' nye ”hus” begyndte langsomt at gro til med sære møbler! Det lille kælder rum var mere eller mindre blevet til en slags grotte! Der han urter overalt og der var nogle møbler, en stor gryde og en pedestal hvorpå der lå en meget stor bog! Artemis gik rigtig tit og nynnede for sig selv inde i sin lille butik! Han havde ikke rigtig nogen kontakt til omverdenen, bortset fra når han gik ture rundt i den store by! Han kunne for det meste ses om natten, men af og til også om dagen! Han virkede som en sær person, og det var ikke mange der havde lyst til at vove sig ned i hans mørke kælder! Artemis hørte aldrig om nogen der ejede bygningen! Han fik ret tit kunder, men altid var det sky folk der ikke ville have nogen så dem komme derind! Artemis forstod ikke rigtig hvorfor, men han accepterede det fuldstændig! Han kunne lige netop holde sig selv kørende! Han klarede sig fuldstændig! Sådan gik det i lidt under et år! Nu kører det fint for ham! Nu er han i Heshne! Og nu leder han! Leder efter nogen han har noget tilfælles med! Nogen der kan lide ham for det han er!
----------------------------------------------------------------------------------
Skills:
unarmed: + 4
ESP: + 1 +3= 6
1-Håndsvåben: + 1
piercing: 1 + 7 = 8
2-Håndvåben: 0
Range: 0
Stats:
Strength: 5 – 2 = 3
Dexterity: 5 +1 = 6
Constitution: 5 + 3 = 8 + 2 = 10
Intelligence: 5 + 2 = 7 + 5 = 12
Wisdom: 5 + 3 = 8 + 3 = 11
Charisma: 5 + 2 = 7
Artemis
Alder
17
Køn
Han
Race
Teshnianer
Profession
Sygeplejerske – ”hekse dokter”
Klan/provins
Heshne
Samfundsstatus
Almindelig borger
Gud
Hovedsageligt tilbeder han Lakanth, men han søger også ofte råd hos Neresha
Raceevne(r)
Mending: en sygeplejerske kan ikke heale, men han eller hun har utrolig stor kendskab til lægekunsten, hvilket gør dem i stand til at vide, hvad der skal gøres, hvis nogen er kommet til skade eller er blevet forgiftet. Denne evne kan bruges 5 gange per tråd.
Plantekendskab: en sygeplejerske har stor kendskab til planterne og det, de kan bruges til. De kan lave medicin, hvis de har de rigtige urter. Det kan somme tider redde liv.
Våben
To små leer, han altid har på sig, men som ikke kan ses, for han har en eller anden måde, hvorpå han kan gemme dem, uden at andre kan se dem.
Personlighed
Han er rolig og har altid et overblik over tingene. Han har det med at gå og synge for sig selv – eller det er det det lyder som, men hvis man kommer tæt på ham, løber det koldt ned af ens ryg, selvom man ikke selv forstår hvorfor. Han har nogle underlige evner, som han aldrig fortæller til nogen, hvorfor eller hvordan han har fået. De er de evner, der gør ham sådan en god helbreder; eller ”hekse dokter”, som han bliver kaldt af dem, der kender til ham. Han har underlige ritualer og eleksirer, som han bruger på de folk, der kommer til ham, hvis de er kommet til skade – og hvis de tør.
Han virker underlig og en smule småskør, især fordi han har et skellethoved, han kalder for Eve. Det er ikke så sært i sig selv, men det sære er, at han går og taler med det – og det taler til ham; siger han i hvert fald. Ingen andre kan høre det, men han er overbevidst om, at det taler.
Han er i virkeligtheden sød – det ved man, hvis man kender ham – men han virker lidt ond, når man møder ham første gang. Han har en slags omd aura over sig, som folk godt kan fornemme, men ikke forstå. Da han er meget mystisk, er der dog ikke mange, der kender ham; faktisk er han normalt ikke en, man har lyst til at kende.
Udseende
Hans hud er kridhvid, men tatoveringer smøger sig over nogle steder af hans krop. Det er ikke mange, men dem der er, er ofte med til at folk ikke vil kende ham, da de får ham til at virke mere skrækindjagende. Da han var lille, var hans hår brunt, men som han blev ældre, begyndte det at vokse ud i sort og hvid – en anden ting, der gør ham skræmmende. Det er helt fladt og altid løsthængende. Hans øjne er blå, men somme tider virker de lidt røde i det, og hvis man ser rigtigt godt efter, kan man se, at hans pupiller er en smule aflange – lidt som en kats, bare ikke helt så aflange. Ørerne er en lille smule spidse i det, men det er ikke noget, man ser, med mindre man kommer helt tæt på dem.
For tøjstil se billedet.
Baggrundshistorie
Det var en mørk og stormfuld aften! Regnen slog hårdt imod vinduerne på den lille hytte! Hytten lå i Hesne, men langt udenfor byen. Faktisk var der ikke et enkelt hus i nærheden af den lille hytte. Det bankede hårdt på døren og den ældre dame der boede i den lille hytte rejste sig langsomt fra den stol hun sad i. Hun gik hen til døren og åbnede den, men der var ikke nogen. Det eneste der var uden for hytten var en lille kurv med et rødt klæde over! Klædet dækkede hele kurven og dens indhold. Den ældre dame bøjede sig ned og tog kurven op. Hun var vant til at folk bankede på døren og afleverede mad eller andre ting til hende, hun havde jo ikke kræfter til selv at tage til Hesne for at købe noget. Hun lukkede døren og gik ind i sin stue og satte sig i lænestolen. Hun tog kurven op i sit skød og tog klædet af. I Kurven lå et spædbarn. Dens hud var hvid, men over dens krop var der mørke tegninger, som tatoveringer! Han lå på et blødt lag af blodrødt stof. Drengen lå og holdt om et skelethovede! Det så ikke ud til at være et der havde været nogens de sidste mange hundrede år! Den ældre dame samlede forsigtigt den lille dreng op og vukkede ham lidt i sine arme. Så fik hun øje på noget underligt. Der var noget under det silkeagtige stof. Hun fjernede det hurtigt og så at der lå en bog. Den havde et rødt omslag og på den var nogle forskellige tegn. Damen åbnede forsigtigt bogen men der stod ikke noget i den. Alle siderne var bare tomme! Der var et brev i kurven, hvori der stod at drengen hed Artemis og at han gerne ville have der var nogen der ville tage sig af ham! Damen tænkte, at det kunne hun da godt gøre! Så det gjorde hun! Artemis voksede op og blev større og større! Damen blev bare ældre og ældre! Hun syntes han var en dejlig dreng, men hun var lidt bange for at han var ved at blive skør! Da han begyndte at tale, hvilket han gjorde usandsynligt hurtigt i forhold til de fleste andre, talte han stort set kun til det skelethoovede han havde ligget og holdt om da han lå i kurven! Damen tænkte at det nok gik over, men det gjorde det ikke! I hendes øjne blev drengen mere og mere sær! Han begyndte at låse sig inde på sit eget værelse i lang tid, og derindefra lød der ikke andet end hans nynnen. Hun spurgte aldrig hvad han lavede, men hun snakkede for så vidt egentlig ikke rigtig med ham. En dag fortalte han hende at han havde besluttet sig for at tage ind til byen! Den gamle dame havde ikke noget at sige. Der var lidt mindre end en enkelt dagsrejse til Heshne! Den gamle dame vidste ikke om Artemis ville klare det, men hun håbede virkelig på det. Hun kunne godt lide drengen, men hun var bare ikke særlig glad for at han havde besluttet sig for at forlade hende! Men hun havde ikke ligefrem meget at sige i den sag! Han havde besluttet sig for at forlade hende, og det var lige præcis det han ville gøre! Der var ikke nogen der kunnne påvirke ham når han først havde bestemt sig! Han pakkede en lille taske, han tog intet mad med, kun det han absolut skulle bruge, og så selvfølgelig sit skelethovede og sin store bog! Han begav sig ud på sin lange rejse, eller, det vil sige, sin rejse. Rejsen var jo egentlig ikke særlig lang. Men han begav sig nu alligevel ud på den! Han rejste uafbrudt hele dagen indtil han var i Heshne! Da han kom til byen begyndte han straks at kigge efter et sted at bo! Han holdt sin elskede Eve i sin ene hånd imens han gik igennem byens gader! Han var virkelig en folk lagde mærke til! Hans blodskudte øjne mødte enhver der passerede ham i modsat retning, og hans bare muskuløse overkrop var svagt at skimte under den mørke kutte der skjulte det meste af hans krop og halvdelen af hans ansigt! Artemis var kommet til Heshne! Han kiggede pludseligt ned på skelethovedet og gik hurtigt ned af en gade i byen. Han så netop et hus med en udvendig indgang til kælderen! Han ringede på, men ingen så ud til at være hjemme. Han kiggede ind af de mørke ruder, det så ud til at der var tomt! Han gik ned af den smalle trappe og helt ned til den gamle trædør ind til kælderen! Han tog fat i håndtaget, men lagde så mærke til at der sad en rusten nøgle i nøglehullet! Han drejede den om og kliklyden gav genlyd i den smalle trappenedgang! Artemis åbnede døren og gik ind! Rummet var rimelig stort og firkantet! Han lagde straks mærke til at der sad en mand ovre i hjørnet! Manden så kold ud! Ikke kold som i ond, men kold som i at fryse! Artemis gik hen og smilte ned til manden! Han havde taget nøglen fra døren og puttet den ned i sin lomme. Han kiggede ned på manden og spurgte venligt om manden boede her! Han vidste ikke hvorfor det skete, men han kunne se, da han begyndte at tale, at manden øjeblikkeligt fik gåsehud! Manden rejste sig hurtigt og skyndte sig ud af døren! Han løb nærmest ud af døren! Artemis vidste ikke rigtig hvorfor, men han tænkte at hans aura nok ikke ligefrem var venlig! Han ville jo egentlig gerne være venlig, men han var bare ikke særlig god til det! Han kiggede sig omkring i rummet! Har var vildt hyggeligt! Her ville han da helt klart bo! Han gik straks hen til ildstedet og tændte op! Han begyndte at rydde op over det hele og støve af! Han kunne slet ikke holde op igen! Han besluttede sig for at han ville lave sig en shop! Men det eneste han rigtig var god til var ritualer og sådanne ting! Han åbnede denne shop i løbet af få dage, men der var ikke ligefrem kunder i butikken lige fra starten! Artemis' nye ”hus” begyndte langsomt at gro til med sære møbler! Det lille kælder rum var mere eller mindre blevet til en slags grotte! Der han urter overalt og der var nogle møbler, en stor gryde og en pedestal hvorpå der lå en meget stor bog! Artemis gik rigtig tit og nynnede for sig selv inde i sin lille butik! Han havde ikke rigtig nogen kontakt til omverdenen, bortset fra når han gik ture rundt i den store by! Han kunne for det meste ses om natten, men af og til også om dagen! Han virkede som en sær person, og det var ikke mange der havde lyst til at vove sig ned i hans mørke kælder! Artemis hørte aldrig om nogen der ejede bygningen! Han fik ret tit kunder, men altid var det sky folk der ikke ville have nogen så dem komme derind! Artemis forstod ikke rigtig hvorfor, men han accepterede det fuldstændig! Han kunne lige netop holde sig selv kørende! Han klarede sig fuldstændig! Sådan gik det i lidt under et år! Nu kører det fint for ham! Nu er han i Heshne! Og nu leder han! Leder efter nogen han har noget tilfælles med! Nogen der kan lide ham for det han er!
----------------------------------------------------------------------------------
Skills:
unarmed: + 4
ESP: + 1 +3= 6
1-Håndsvåben: + 1
piercing: 1 + 7 = 8
2-Håndvåben: 0
Range: 0
Stats:
Strength: 5 – 2 = 3
Dexterity: 5 +1 = 6
Constitution: 5 + 3 = 8 + 2 = 10
Intelligence: 5 + 2 = 7 + 5 = 12
Wisdom: 5 + 3 = 8 + 3 = 11
Charisma: 5 + 2 = 7