Post by Akawish on Jul 12, 2009 22:59:37 GMT 1
KH’KAI
Beskrivelse
Den Gudinde, der tilbedes af mere eller mindre alle, der lever et lidt uærligt liv, går under navnet Kh’Kai. Hun anses ikke for at være dissideret ond, bare løgnagtig, utilregnelig, uærlig og upålidelig. Idet Kh’Kai er en kvinde, har gadebanderne, der tror på eller tilbeder hende, en tilbøjelighed til at have en kvindelig anføre.
Ifølge de fleste af Provinsernes legender om hende, var hun et gadebarn, der blev drevet til forfærdelige ting af en ond ånd i form af en hermelin, der lovede hende alt godt. Da hun indså sin fejl, tiggede hun om Lakanths tilgivelse. Ostendo havde holdt øje med hende, og faktisk fundet hende interessant, så han talte for hende. Efter Lebira havde set ind i hjertet på pigen, talte hun også for hendes sag, idet pigens hjerte ikke var gennemført ondt. For at få hermelinånden under kontrol, blev Kh’Kai nødt til at komme til Den Hellige Slette, hvor Ostendo blev hendes hverve. Selvom ånden som regel er under kontrol, kan den dog finde på at vise sit grimme ansigt sommetider.
På trods af, at Ka’Kai ikke længere er ligeså morderisk og tyvagtig, skal man stadig holde godt øje med sine lommer, når hun er i nærheden – gamle vaner dør jo ikke så let. Til de andre Guders og Gudinders misfornøjelse har Ostendo det med at få hende indblandet i sine narrestreger.
Ondskab bærer mange masker, dog ingen så farlig som masken af uskyld, siger man jo, og det er Kh’Kai et godt billede på. Hun bliver ofte afbilledet som en ung kvinde på en nitten somre med sortpjusket hår, fregner og uskyldige, sorte øjne. På højre arm har hun det mærke, der holder hermelinånden indespærret. Selvom ånden ikke har frit udløb, er den som regel også afbilledet sammen med hende – oftest som en meget lille, dæmonagtig hermelin, der sidder om Gudindens ene ben – som udtryk for, at det onde lurer lige under overfladen.
Type
Sekundær
Hersker over
Tyveriet
Kan tilbedes af
Alle, der har Ostendo som primær Gud, men oftest bliver hun tilbedt af tyvebander og andre fra undergrunden.
Kriterier
At man har Ostendo som primær Gud. Hvis man er Munk, skal man være medlem af et kloster, der tilbeder Ostendo som primær Gud og Kh’Kai som sekundær.
Hellige dyr
Lækat/Hermelin(Same thing xP)
Fordele og ulemper
+ 2 ESP, + 2 unarmed, - 2 i 1-H, - 2 i 2-H