Post by silverrain on Mar 24, 2008 0:09:37 GMT 1
Navn/titel: Sharin Sølvvinge af Feerne.
Alder: 17
Køn: Kvinde
Race: Fe
Profession:
Klan/provins: Fenii
Samfundsstatus: Adel
Gud: Akawish
Raceevne:
Natures soul (Femagi): Feer har den evne, da de er i så nær kontakt med naturen og dens beboere, at kunne kommunikere med alt levende over vandet. Derudover kan det gå i et med naturen, og nogle af dem kan også helt ændre deres form til et væsen over vandet, eller blot tage en lille del fra et af dyrene – en hale, klør, hugtænder etc.
Uskyldens tårer: Idet Feerne ser så søde og uskyldige ud, kan man ikke nænne at såre dem. Hvis de så begynder at græde, vil man gøre alt for at hjælpe dem. Det ved Feerne godt, og de tøver ikke med at udnytte det. Når denne evne bliver brugt, får man + 3 charisma. Denne evne kan bruges 5 gange per tråd.
Telepati: En Fe er, som alle de Spidsørede, i stand til at tale uden at åbne munden. Dette gør dem i stand til at kommunikere med andre, der også kan tale telepatisk, uden at andre behøver at høre det. Kun Spidsørede med meget stærke telepatiske kræfter er i stand til at bryde ind i den usynlige teleboble, der bliver dannet om dem, der taler telepatisk.
Ulempen ved telepati er, at der bliver skabt en usynlig teleboble, så ingen andre kan høre, hvad der siges. Det er godt, men samtidig er det skidt, da dem i teleboblen ikke længere har en fornemmelse af, hvad eller hvem der er omkring dem eller nogen tidsfornemmelse, hvilket gør det lettere for fjender at snige sig ind på dem. Når man taler telepatisk, får man - 3 dexterity.
Resistant: Eftersom en Fe selv kan bruge Uskyldens tårer, bliver den ikke påvirket af det, hvis andre bruger det.
Våben: Bue
Personlighed:
Sharin er en meget stille person, som de fleste feer. Måden hun virkeligt kommunikerer på, er gennem sine brune øjne. Det meste af tiden passer hun bare sig selv, i hjørnet af festen. Aldrig nærmer hun sig midtpunktet for opmærksomheden. Alligevel lægger folk ofte mærke til hende alligevel. Mest af alt på grund af hendes status og udseende. Sharin er en meget charmerende person, med meget plads i sit hjerte. Sharin har ikke rigtigt noget imod nogen, hun har simpelthen ingen fordomme overfor folk. Derfor ville hun også tiltale alle med 'du' hvis det ikke var for hendes gode manerer. Sharin er blevet opdraget som en rigtig dame. Hun sidder pænt ved bordet, snakker høfligt og behandler folk, som hun mener de fortjener at blive behandlet.
Derudover er Sharin ikke meget for tanken om den forestående krig. Hun er direkte bange for død og ødelæggelse, derfor er hendes foretrukne dyr også freds duen. De bange anelser har også fået hende til, konsekvent, at gemme sig hvis der er fare på færde. Frygten kommer, fra den måde hun mistede sin mor.
Fra da af, blev Sharin meget mere bedende. Den gud, der faldt i god jord, blev gudinden Akawish. Efterhånden bedte Sharin dagligt til, at krigene aldrig skulle bryde ud, at hvis de gjorde, måtte Akawish holde hånden over Sharin, visende nåde.
Sharin er som beskrevet heller ikke personen der skildrer overalt med sin status. Inderst inde mener hun, at alle burde gøre sig fortjente til den status de får, i stedet for at kunne blive født ulige. I andres øjne virker hun enkelte gange som en regel bryder, ved at være overfor tiggere, som hun behandler andre adelige. Når andre adelige ser hende opføre sig sådan overfor en tigger, vækker det blandt nogle respekt, men hos andre harme. Men blandt de normale samt tiggerne, er hun en virkeligt velset person. Men som enhver person, der deler ud af sit hjerte, har det skabt fjender. Nogle er begyndt at pynse på planer, for at skubbe hende ud af det lille fe samfund. Det går ikke, at opbygningen i samfundet bliver vendt sådan på hovedet.
Sharin blev advaret af dem, der mente hun trådte udover sine beføjelser. De bad hende om at ændre sin opførsel, eller pakke sine ting sammen og forsvinde. Endnu har Sharin ikke gjort nogle af tingene. Den måde hun vælger at behandle folk på, er helt hendes egen. Hvis folk vil smide hende ud af den grund, skal de være velkomne.
Sharin er som bekendt ufatteligt glad for naturen. Det er her hun bruger det meste af sin tid. Naturen ser hun på en underlig måde, som en del af sin familie. Selvfølgeligt behager vandet hende også, men det er mere jordens element der tiltaler hendes natur. Hvis nogle behandler naturen dårligt, mishandler den eller dyrene i den, bliver de hurtigt set på som fjender. Sharin er ikke morder, men hun kan sagtens blive rasende over folk, der bruger naturen som deres personlige affaldsspand.
Udseende:
Sharin er omkring 1.50 høj. Hendes bygning er forholdsvist spinkel. Øjnene bærer en varm brun tone, som man gennem længere tid kan lade sig synke ind i. Et par brune øjne, der kan skade alle følelser i folk. Hendes hud er forholdsvist hvid, det samme er hendes vinger, blot med et svagt strejf af sølv. Derfor tilnavnet sølvvinge.
Sharin bærer på højre skulder et lille mærke, som tegn på hendes adelige blod. Det er blot tre sorte prikker, indgraveret i huden. Hendes bygning er som nævnt meget spinkel. Hun vejer ikke mere end 36 kg.
Hendes tøjstil bærer ofte preg af noget kjole mæssigt, der gerne må sidde løst. Derudover elsker hun de hvide farver. Til fester og andet, bærer hun ofte et diadem lignende smykke, som hun arvede fra sin nu afdøde mor.
Om halsen bærer hun ligeledes et arvet smykke. Det er en lang sølvkæde, med en måne i enden. Derfor minder hun virkeligt om en mini gudinde i måneskind. Sammen med den let hvide hud, giver det, Sharin.
Baggrundshistorie:
For 17 år siden.
Det var en glædens dag! Fødslen var foregået uden nogen form for komplikationer. Sharin var gået livet imøde, grædende som enhver anden. Lyset var skarpt, men det var en god familie der tog imod hende. En familie, der kunne byde på en ordentlig fremtid. De elskede deres datter overalt på jorden.
For 11 år siden.
Vingerne var endeligt vokset ordentligt ud. Farven på vingerne var en hvid, næsten sølvagtig farve. Derfor kaldte de hende for Sharin Sølvvinge. Vingerne havde kløet forfærdeligt, derfor sov hun i en periode ganske uroligt mellem sin far og mor. Men de nød, at deres datter endnu ikke var vokset fra at sove hos dem i sengen. De sagde hun var noget specielt, noget enestående.
For 6 år siden.
Der havde gennem længere tid været optræk til store uroligheder. Der blev meldt om oprustninger, folk blev opfordret til at beskytte hvad de holdte kært. Som var en krig forestående. Dette fik Sharin's mor til at tage kontakt med Teshnianere. I et forsøg på at indgå en fredsaftale, blev hun opdaget af sine egne. Hurtigt fik hun tilnavne som blodsforræder, korrupt, samt mange andre skældsord. Faderen tog med vemodigt hjerte også afstand fra moderen, for at kunne beholde sin adelige titel. Hvad der egentligt blev af hende, er der ikke nogen der ved. Faderen bildte Sharin ind, at Teshnianerne gjorde en ende på hendes lidelser. Dette fik Sharin til at tage voldsomt afstand fra alt, hvad der havde noget med krig at gøre. Krigen havde allerede kostet for mange ofre. Allerede her, i en alder af 11, begyndte hun at bede mere intenst.
For to år siden.
Faderen forlod ved denne tid Sharin alene. Han mente hun var ved at være voksen og derfor godt kunne passe på sig selv. Der gik rygter om, at han stadig håbede på at kunne finde hans kone et sted derude i verden. Ihvertfald er det sikkert, at han efterlod alt ved Sharin. Dermed, er hun den sidste fra den gren af familien, der stadig bor hvor hun altid havde gjort det. Heldigvis så folk stadig op til hende som adelig. Enkelte endda som meget moden. "En 15 årig fe, der klarer sig selv!" Derfor, blev det hende heller ikke et problem, at komme videre i livet. Desuden havde hun det bedst med at være alene i naturen. Når hun mødte folk herude, behandlede hun dem, som hun ville behandle andre adelige. Om det var konger, børn, tiggere eller borgere. Dette vakte blandt nogle en voldsomt stor aggresion. Andre, begyndte at holde hånden over hende, bag hendes ryg. Alt dette, ved hun kun igennem den advarsel, der blev givet til hende af de fjendtligtsindede.
Sidste år.
Sharin opgav håbet for at faderen skulle vende hjem igen, nogensinde. Alligevel blev hun ved med at bede for ham og sin mor, til guden Akawish. Gennem alle disser bønner, var det som om naturen begyndte at høre hendes stemme. Evnerne voksede i takt med, at hun blev bedre og bedre til at tage kontakt med naturen. Derfor begyndte hun at tilbringe mere og mere tid ude i naturen. Rislende vand, et skovbryn. Dyrene frygtede hende ikke, men så hende næsten som en af dem. Det var en underlig fred hun opnåede gennem sine bønner til Akawish herude i skoven. Samtidig, var folk så småt begyndt at acceptere hendes væremåde overfor andre. Men stadig var der en gruppe af snævertsynede folk, der ønskede hende ud.
I dag
Sharin er hende, man altid kan finde med et smil på læben. Intet skal stå i vejen for en venlig snak, så længe der ikke er alt for mange i nærheden. Hun går gerne med til fester, så længe hun har muligheden for at smutte ubemærket. Dette er også begrundet med, at enkelte var begyndt at blive nærgående. Det er blevet foreslået, at man tager hendes adelige status fra hende, men endnu er det ikke blevet officielt gennemført. Stadig kan man finde hende bedende, et sted hvor naturen er stærk. Gerne i den løse kjole, med en blå blomst i det lange brune hår.
Alder: 17
Køn: Kvinde
Race: Fe
Profession:
Klan/provins: Fenii
Samfundsstatus: Adel
Gud: Akawish
Raceevne:
Natures soul (Femagi): Feer har den evne, da de er i så nær kontakt med naturen og dens beboere, at kunne kommunikere med alt levende over vandet. Derudover kan det gå i et med naturen, og nogle af dem kan også helt ændre deres form til et væsen over vandet, eller blot tage en lille del fra et af dyrene – en hale, klør, hugtænder etc.
Uskyldens tårer: Idet Feerne ser så søde og uskyldige ud, kan man ikke nænne at såre dem. Hvis de så begynder at græde, vil man gøre alt for at hjælpe dem. Det ved Feerne godt, og de tøver ikke med at udnytte det. Når denne evne bliver brugt, får man + 3 charisma. Denne evne kan bruges 5 gange per tråd.
Telepati: En Fe er, som alle de Spidsørede, i stand til at tale uden at åbne munden. Dette gør dem i stand til at kommunikere med andre, der også kan tale telepatisk, uden at andre behøver at høre det. Kun Spidsørede med meget stærke telepatiske kræfter er i stand til at bryde ind i den usynlige teleboble, der bliver dannet om dem, der taler telepatisk.
Ulempen ved telepati er, at der bliver skabt en usynlig teleboble, så ingen andre kan høre, hvad der siges. Det er godt, men samtidig er det skidt, da dem i teleboblen ikke længere har en fornemmelse af, hvad eller hvem der er omkring dem eller nogen tidsfornemmelse, hvilket gør det lettere for fjender at snige sig ind på dem. Når man taler telepatisk, får man - 3 dexterity.
Resistant: Eftersom en Fe selv kan bruge Uskyldens tårer, bliver den ikke påvirket af det, hvis andre bruger det.
Våben: Bue
Personlighed:
Sharin er en meget stille person, som de fleste feer. Måden hun virkeligt kommunikerer på, er gennem sine brune øjne. Det meste af tiden passer hun bare sig selv, i hjørnet af festen. Aldrig nærmer hun sig midtpunktet for opmærksomheden. Alligevel lægger folk ofte mærke til hende alligevel. Mest af alt på grund af hendes status og udseende. Sharin er en meget charmerende person, med meget plads i sit hjerte. Sharin har ikke rigtigt noget imod nogen, hun har simpelthen ingen fordomme overfor folk. Derfor ville hun også tiltale alle med 'du' hvis det ikke var for hendes gode manerer. Sharin er blevet opdraget som en rigtig dame. Hun sidder pænt ved bordet, snakker høfligt og behandler folk, som hun mener de fortjener at blive behandlet.
Derudover er Sharin ikke meget for tanken om den forestående krig. Hun er direkte bange for død og ødelæggelse, derfor er hendes foretrukne dyr også freds duen. De bange anelser har også fået hende til, konsekvent, at gemme sig hvis der er fare på færde. Frygten kommer, fra den måde hun mistede sin mor.
Fra da af, blev Sharin meget mere bedende. Den gud, der faldt i god jord, blev gudinden Akawish. Efterhånden bedte Sharin dagligt til, at krigene aldrig skulle bryde ud, at hvis de gjorde, måtte Akawish holde hånden over Sharin, visende nåde.
Sharin er som beskrevet heller ikke personen der skildrer overalt med sin status. Inderst inde mener hun, at alle burde gøre sig fortjente til den status de får, i stedet for at kunne blive født ulige. I andres øjne virker hun enkelte gange som en regel bryder, ved at være overfor tiggere, som hun behandler andre adelige. Når andre adelige ser hende opføre sig sådan overfor en tigger, vækker det blandt nogle respekt, men hos andre harme. Men blandt de normale samt tiggerne, er hun en virkeligt velset person. Men som enhver person, der deler ud af sit hjerte, har det skabt fjender. Nogle er begyndt at pynse på planer, for at skubbe hende ud af det lille fe samfund. Det går ikke, at opbygningen i samfundet bliver vendt sådan på hovedet.
Sharin blev advaret af dem, der mente hun trådte udover sine beføjelser. De bad hende om at ændre sin opførsel, eller pakke sine ting sammen og forsvinde. Endnu har Sharin ikke gjort nogle af tingene. Den måde hun vælger at behandle folk på, er helt hendes egen. Hvis folk vil smide hende ud af den grund, skal de være velkomne.
Sharin er som bekendt ufatteligt glad for naturen. Det er her hun bruger det meste af sin tid. Naturen ser hun på en underlig måde, som en del af sin familie. Selvfølgeligt behager vandet hende også, men det er mere jordens element der tiltaler hendes natur. Hvis nogle behandler naturen dårligt, mishandler den eller dyrene i den, bliver de hurtigt set på som fjender. Sharin er ikke morder, men hun kan sagtens blive rasende over folk, der bruger naturen som deres personlige affaldsspand.
Udseende:
Sharin er omkring 1.50 høj. Hendes bygning er forholdsvist spinkel. Øjnene bærer en varm brun tone, som man gennem længere tid kan lade sig synke ind i. Et par brune øjne, der kan skade alle følelser i folk. Hendes hud er forholdsvist hvid, det samme er hendes vinger, blot med et svagt strejf af sølv. Derfor tilnavnet sølvvinge.
Sharin bærer på højre skulder et lille mærke, som tegn på hendes adelige blod. Det er blot tre sorte prikker, indgraveret i huden. Hendes bygning er som nævnt meget spinkel. Hun vejer ikke mere end 36 kg.
Hendes tøjstil bærer ofte preg af noget kjole mæssigt, der gerne må sidde løst. Derudover elsker hun de hvide farver. Til fester og andet, bærer hun ofte et diadem lignende smykke, som hun arvede fra sin nu afdøde mor.
Om halsen bærer hun ligeledes et arvet smykke. Det er en lang sølvkæde, med en måne i enden. Derfor minder hun virkeligt om en mini gudinde i måneskind. Sammen med den let hvide hud, giver det, Sharin.
Baggrundshistorie:
For 17 år siden.
Det var en glædens dag! Fødslen var foregået uden nogen form for komplikationer. Sharin var gået livet imøde, grædende som enhver anden. Lyset var skarpt, men det var en god familie der tog imod hende. En familie, der kunne byde på en ordentlig fremtid. De elskede deres datter overalt på jorden.
For 11 år siden.
Vingerne var endeligt vokset ordentligt ud. Farven på vingerne var en hvid, næsten sølvagtig farve. Derfor kaldte de hende for Sharin Sølvvinge. Vingerne havde kløet forfærdeligt, derfor sov hun i en periode ganske uroligt mellem sin far og mor. Men de nød, at deres datter endnu ikke var vokset fra at sove hos dem i sengen. De sagde hun var noget specielt, noget enestående.
For 6 år siden.
Der havde gennem længere tid været optræk til store uroligheder. Der blev meldt om oprustninger, folk blev opfordret til at beskytte hvad de holdte kært. Som var en krig forestående. Dette fik Sharin's mor til at tage kontakt med Teshnianere. I et forsøg på at indgå en fredsaftale, blev hun opdaget af sine egne. Hurtigt fik hun tilnavne som blodsforræder, korrupt, samt mange andre skældsord. Faderen tog med vemodigt hjerte også afstand fra moderen, for at kunne beholde sin adelige titel. Hvad der egentligt blev af hende, er der ikke nogen der ved. Faderen bildte Sharin ind, at Teshnianerne gjorde en ende på hendes lidelser. Dette fik Sharin til at tage voldsomt afstand fra alt, hvad der havde noget med krig at gøre. Krigen havde allerede kostet for mange ofre. Allerede her, i en alder af 11, begyndte hun at bede mere intenst.
For to år siden.
Faderen forlod ved denne tid Sharin alene. Han mente hun var ved at være voksen og derfor godt kunne passe på sig selv. Der gik rygter om, at han stadig håbede på at kunne finde hans kone et sted derude i verden. Ihvertfald er det sikkert, at han efterlod alt ved Sharin. Dermed, er hun den sidste fra den gren af familien, der stadig bor hvor hun altid havde gjort det. Heldigvis så folk stadig op til hende som adelig. Enkelte endda som meget moden. "En 15 årig fe, der klarer sig selv!" Derfor, blev det hende heller ikke et problem, at komme videre i livet. Desuden havde hun det bedst med at være alene i naturen. Når hun mødte folk herude, behandlede hun dem, som hun ville behandle andre adelige. Om det var konger, børn, tiggere eller borgere. Dette vakte blandt nogle en voldsomt stor aggresion. Andre, begyndte at holde hånden over hende, bag hendes ryg. Alt dette, ved hun kun igennem den advarsel, der blev givet til hende af de fjendtligtsindede.
Sidste år.
Sharin opgav håbet for at faderen skulle vende hjem igen, nogensinde. Alligevel blev hun ved med at bede for ham og sin mor, til guden Akawish. Gennem alle disser bønner, var det som om naturen begyndte at høre hendes stemme. Evnerne voksede i takt med, at hun blev bedre og bedre til at tage kontakt med naturen. Derfor begyndte hun at tilbringe mere og mere tid ude i naturen. Rislende vand, et skovbryn. Dyrene frygtede hende ikke, men så hende næsten som en af dem. Det var en underlig fred hun opnåede gennem sine bønner til Akawish herude i skoven. Samtidig, var folk så småt begyndt at acceptere hendes væremåde overfor andre. Men stadig var der en gruppe af snævertsynede folk, der ønskede hende ud.
I dag
Sharin er hende, man altid kan finde med et smil på læben. Intet skal stå i vejen for en venlig snak, så længe der ikke er alt for mange i nærheden. Hun går gerne med til fester, så længe hun har muligheden for at smutte ubemærket. Dette er også begrundet med, at enkelte var begyndt at blive nærgående. Det er blevet foreslået, at man tager hendes adelige status fra hende, men endnu er det ikke blevet officielt gennemført. Stadig kan man finde hende bedende, et sted hvor naturen er stærk. Gerne i den løse kjole, med en blå blomst i det lange brune hår.
Stats
Strength: 3
Dexterity: 2
Constitution: 5
Intelligence: 10
Wisdom: 9
Charisma: 13
Skills:
Femagi: 9
Kampmagi: 3
Telepati: 3
Sværdteknik:
1-Håndsvåben: -3
2-Håndsvåben: -4
Unarmed ( Hand to Hand ): 0
Range: 0
ESP: 7
Strength: 3
Dexterity: 2
Constitution: 5
Intelligence: 10
Wisdom: 9
Charisma: 13
Skills:
Femagi: 9
Kampmagi: 3
Telepati: 3
Sværdteknik:
1-Håndsvåben: -3
2-Håndsvåben: -4
Unarmed ( Hand to Hand ): 0
Range: 0
ESP: 7
Hvis de er gode til noget, er det oftest fordi, de synes det er sjovt 
Derfor kan Sharin godt have en buen, men det gør hende ikke til archer. (Grunden til dette, er også, at det ville være en smule snyd, hvis man, som en Spidsøre, havde både raceevner fra en profession og en ens Race ;P) Derudover har en Fe flere raceevner - ikke kun Femagi. Hvis du ikke gider til at skrive dem alle ind, kan du bare gå ind på recen "Fe" og kopierer alt under "raceevne(r)" 