Post by aranood on Jun 10, 2008 21:11:16 GMT 1
Navn: Neasa Aranood
Alder: 24
Køn: Hunkøn
2 ESP
1 = 5-4 1-håndsvåben (alle slags)
-5 = 0-5 2-håndsvåben (alle slags)
-4 = 0-4 unarmed
StatsRace: Alf
Klan/provins: Oprindeligt fra Afitish
Samfundsstatus: Rakkerpak
Gud: Beder efter behov.
Raceevner:
Weather bender
Vinger
Small size
Telepati
Våben: Sværd og pusterør med lammende, bedøvende og feberbringende gift.
Personlighed:
Neasa er, først og fremmet, en unedkæmpelig optimist. Hun ser de lyse sider, selv i de mørkeste stunder, og er meget optaget af at alle andre også skal se lyst på tingene. Dette for hende til at virke meget sorgløs og uden problemer, hvilket dog ikke er tilfældet. Hun har sine egne problemer, men hun ønsker ikke at gøre dem til andres problemer, så hun skjuler dem og holder dem for sig selv.
Hun har desuden en stor svaghed for skovbære sorbet og svitsede følehorn, der begge er alfe specialiteter.
Først man møder hende virker er hun meget sky og stille, men får man først brudt isen er hun næsten umulig at lukke munden på igen.
Efter at have levet med Triss, har Neasa tilkæmpet sig en evne der ikke ses hos mange alfer, nemlig en idé om hvornår drilleriet er sjovt, og hvornår det er direkte ondskabsfuldt (mener hun. Ellers er Triss bare blevet van til det).
Til gengæld ejer hun ingen sans for ejendomsret, og tager, eller forsøger at tage, ting hun synes om.
Dog er hun ramt af en mærkværdig sygdom. En sygdom der gjorde hun aldrig rigtig passede ind sammen med de andre alfer, og havde svært ved at leve som dem. Neasa lider af højdeskræk og er ved at DØ i flere afdelinger hvis hun kommer over skulderhøjde.
Dette er dog et meget ømtåligt punkt som hun altid prøver at komme uden om.
Udseende:
Neasa er 143mm høj (14,3cm) og ligner på afstand en lille skikkelse af gyldent lys. Dette skyldes hendes hår og vingers hvid-gyldne farve, der reflektere lyset. Selv hendes hud er mere meget gyldenbrun og hjælper derved til det gyldne skær. Det fjerlette hår lader hun oftest hænge løst ned af ryggen, så det kan få lov til at svæve i vinden mens vinger er som tusindvis af små, gyldne tråde der tilsammen skaber illusionen af det gyldne lys.
Hendes klædning er en kort kjole, med takket bundkant, vævet i måneskind af dugvåd edderkoppespind, er stoffet fleksibelt, let og utrolig stærkt. Om livet har hun et bredt larveskinds bælte, hvori hendes sværd hænger. Selve klingen på sværdet er lavet af brodden fra en hveps, mens håndtaget og parrebøjlen er lavet af tægeskal. Hendes støvler er langskaftede og er lavet af let, blødt sommerfugleskind.
Det er næsten altid til at finde en munter glød i hendes venlige azurblår øjne og der spiller oftest et drillende smil på hendes lyserøde, velformede læber.
Baggrundshistorie:
Neasa blev født på en af de få, hårde regnvejrsdage i Afitish. Hendes mor, Adale, og far, Zack, havde været ude på tur da regnen startede og havde søgt tilflugt i et hult træ. Fødslen var hård, men det var mest fordi Zack halvdelen af tiden var hysterisk og ude af sig selv, og den anden halvdel bevidstløs. Der havde aldrig været tvivl om at Adale var den der styrede tingene i deres forening, og Zack, der var alment kendt som intet andet end et dovendyr, lod hende gøre det
.
De var en lykkelig, kærlig familie indtil den dag hvor Adale blev sendt i krigen og Zack blev ladt tilbage med Neasa, og blev derfor tvunget til at tage en form for ansvar, hvilket passede MEGET dårligt ind i hans daglige plan af at æde, sove, æde, fede den og sove.
Neasa fik ikke noget der mindede om en opdragelse, måtte oftest selv søger for maden. Dog fik hans dovenskab grusomme konsekvenser.
En dag legede hun med de andre alfer på hendes alder, som hun havde gjort så ofte før. De havde det sjovt, selvom de andre altid var skeptiske overfor Neasa, da hun ikke viste alle de ting som en alf burde vide om hvad der var rigtigt og forkert.
De andre sad ivrigt og fortalte om hvordan deres fædre og mødre var ved at lære dem at bruge deres stadig voksende vinger, og den ene var mere tændt på at vise hvad de kunne end den anden. De fandt et sted med en passende afstand og den første, modige alf svævede over med en begynders elegance. Da de to første var kommet sikkert over fik folk modet op og hurtigt kom de over under tilråb og jubel. Endelig blev det så Neasas tur, og hun sprang ud i det fuld af gåpåmod og entusiasme. Dog var der en vigtig ting hun havde glemt. Hendes mor eller far havde ikke lært hende hvordan hun skulle bruge sine stadig voksende vinger. Hun svævede et kort stykke før hun begyndte at falde. Og hun faldt. Og hun faldt.
Det var rent held at Neasa overlevede den dag. Der havde været et elskende par der havde set hendes fald og havde lige noget at rede hende inden hun var endt som splat på jorden. De andre alfebørn begyndte at tage yderligere afstand til hende nu. Hvem gad da lege med sådan en underlig alf der ikke engang kunne flyve? Noget godt kom der dog ud af den dag. Zack begyndte at tage hans ansvar som far seriøst, og arbejdede hårdt på at lære hende alt det han havde forsømt at lære hende før. Hun lærte hurtigt at flyve, selvom det altid forgik lige over jorden. Hun var rædselsslagen for at falde igen. Han lærte hende også at bruge sin magi og et våben. Dog varede denne intense entusiasme kun kort før han faldt tilbage til sit vante mønster og Neasa igen måtte klare sig selv. Ikke at hun havde det svært med det, hun havde jo prøvet det før, og nu var hun en del bedre rustet til at møde hverdagens forhindringer. Det gabende hul mellem hende og de andre alfer i samme generation blev kun større som årene gik, selvom hun lærte at flyve og beherskede de selv samme egenskaber som alle de andre. Men hun var stadig et udskud i deres øjne. Den sidste til at flyve, datter af dvaske Zack.
Dette tyngede hende dog ikke ned, nej tværtimod gav det hende mulighed for at opdage helt nye og spændende ting som de andre ikke havde anelse om fandtes. Hun søgte hele tiden fjernere grene og der gik længere og længere mellem hendes hjemvenen til Afitish. Hun så mange spændende dyr og andre spidsørede racer som hun før kun havde hørt historier om.
Af de mange hun så og mødte, er der kun en der er hver at fortælle om. En ung kvinde som Neasa senere kom til at kalde ”Elaina”, betydende højrød på alfernes sprog.
Neasa mødte Elaina en sen aften i skoven. Elaina lå alene i skovbunden og sov, idet Neasas lille hoved strakte sig ud fra en nærliggende busk med sit drilagtige smil. En oplagt mulighed som hun bare ikke kunne lade passere! Først bandt hun hendes støvler sammen og fyldte dem med overmodne bær. Men morskaben skulle da ikke stoppe der! Hun viklede pigens knaldrøde hår ind i tidsler, hun lagde hybenkerner i næsen på hende, og ned ad ryggen. Men selv det var ikke nok for Neasa! Hun fangede 3 hunmyg og spærrede dem inde i pigens bukser og knap var hun færdig før solens første stråler tittede ned igennem løv taget.
Pigen vågnede stille mens Neasa sad med tilbageholdt åndedræt og ventede. Hun behøvede heller ikke vente længe før pigen opdagede hendes narrestreger, og måtte kæmpe en brav kamp for at holde latteren tilbage da pigen begyndte at bande og svovle. Neasa var henrykt! Hun havde aldrig moret sig så godt! Der var kun en ting for. At følge efter pigen og gentage succesen! Hun fulgte efter pigen hele dagen og måtte bestemt holde igen for ikke at gå i gang med det samme. Men hun havde en plan, og den ville hun holde sig til! Så da natten igen faldt på var hun klar. Pigens hænder blev viklet ind i efeu, lukkede en bi inde i hendes ene sko og gemte den under et lag af tørre ege blade. Hun havde sågar samlet noget musselort op i løbet af dagen som hun forsigtigt listede ind i munden på pigen, og satte det sat mellem hendes tænder. Et sandt mesterværk! Og det viste sig hver en brugt nattetime hver da pigen vågnede. Aldrig havde hun set noget lignende! Denne pige var det bedste hun nogensinde havde drillet i hele sit liv! Alt for godt til at lade det gå. Så endnu engang fulgte hun hovedløst pigen igennem skoven, mens hun samlede de ting hun skulle bruge til sit næste nummer. Ét par edderkopper, nogle rosentorne og en levende mus som hun havde bedøvet og slæbt efter sig hele vejen. Hun var æder spændt idet solens sidste stråler forsvandt og var allerede klar inden pigen havde lagt sig for at sove.
Neasa ventede en tid til pigens åndedræt var tungt og stabilt. Først der slog hun til. Edderkopperne ledte hun op i pigens bukseben og tornene spredte hun omkring hende. Musen skulle være højdepunktet! Hun havde bedøvet den så den ikke ville vågne før daggry, og sikken et postyr det ville skabe! Hun kunne slet ikke vente! Hun slæbte musen hen til pigens mave. Der var der den skulle have rede denne nat. Hun var så optaget af sit fortagende at hun slet ikke opdagede den lille genspejling i pigens halvåbne øjne. Neasa havde ikke en chance for at flygte før at fælden klappede om hende.
Pigen var slet ikke faldet i søvn, men hun havde ligget og ventet og nu havde hun Neasa i en flaske med prop. Neasa var total overrumplet. Hun råbte og skreg at pigen skulle lukke hende ud omgående og hamrede på glasset, men pigen havde blot et sultent, triumferende blik i øjnene.
Neasa blev således slæbt af sted af halv elveren i et par dage, og fik ikke megen natte søvn da hun konstant forsøgte at holde halv elveren vågen når hun prøvede at sove. Så måtte hun da lukke hende ud før eller senere! De to lidt ufrivillig rejse kammerat var således tvunget til at hører på hinandens brok i en del tid. Da halv elvere blev angrebet af tre menneskelige banditter. Derefter måtte Neasa hjælpeløst ligge i flasken og lytte til hvordan menneskerne mens de diskuterede hvorvidt de skulle sælges, eller om der i det hele taget var nogen der ville have en elver og en alf som slaver. Det var dog begrænset hvor lang betænknings tid de tre banditter fik, for om det var banditternes dovenskab, rent held eller guderne der holdte en hånd over de to spidsørede væsner er der ingen der ved, men summa summarum var at flasken hvor Neasa lå i, en nat lå meget tæt på halv elveren, så de to fanger slog en handel af. Halv elveren lukkede Neasa ud og til gengæld ville hun bedøve de tre banditter. Efter lidt forhandling lykkedes det do halv elveren at få Neasa til at indse at hun ikke bare kunne efterlade hende her hos de tre mænd og bare flyve sin vej, selvom det oprindelig . Til sidst var der vel ikke andet halv elveren kunne gøre end at stole på den plageånd hun selv havde fanget og med en stille bøn til guderne, krøb hun tættere på glasset og bed proppen af glasset. Neasa slap fri og planen gik godt…eller nærme næsten godt. Neasa forgiftede de tre mænd der faldt i søvn hvorefter hun befriede halv elveren, der begyndte at samle sine ting sammen. Neasa skreg da hun pludselig blev slået til jorden. Den kraftigste af banditterne var vågnet og nærmere sig nu lidt druggy halv elveren med sin kølle. Halv elveren handlede hurtigt og sprang på ham i et forsøg på at vælte den store mand med al sin vægt, det lykkedes og de to sloges kort inden halv elveren fandt mandens kniv og stødte den ind mellem to ribben, der fik manden til at lave nogle underlige gispe lyde for at ryste voldsomt inden han sank sammen. Halv elveren samlede Neasa op, og brugte de næste par dage på at helbrede hende. Neasa indså at halv elveren, der havde introduceret sig som Triss, nok faktisk var god nok på bunden selvom hun havde stoppet hende i en flaske.
Og dette blev starten på et noget umage makker par, de to spidsørede rejste sammen til menneskenes land, alfen skjul et sted i pigens opakning der skjulte sig selv som flygtning, hvilket ikke var svært hun kunne hurtigt blive i elendig tilstand og gemte sine let tilspidsede ører under sit store pjuskede hår. Dog var dette ikke det paradis de havde søgt og de kunne her konstatere at fremmede fra skoven ikke var vel set så de lever nu ved at bestjæle folk og eller bedrage lidt hist og her, men inderst inde har de en drøm om at komme ud på rigtige eventyr som heltene i fortællingen.
Skills:
Alfmagi 11 = 2+4+5
Telepati 3 = 0+3
Kampmagi 14 = 1+3+10
Range (pusterør) 15 = 2+3+10
ESP 7 = 0+2+5
1-håndsvåben (alle slags) 11 = 5-4+10
2-håndsvåben (alle slags) -5 = 0-5
Unarmed -4 = 0-4
Stats:
Str: 10 = 5–5+3+7
Dex: 15 = 5+5+2+3
Con: 10 = 5+3+2
Int: 10 = 5+2+3
Wis: 10 = 5-2+2+5
Cha: 6 = 5-2+3
Alder: 24
Køn: Hunkøn
2 ESP
1 = 5-4 1-håndsvåben (alle slags)
-5 = 0-5 2-håndsvåben (alle slags)
-4 = 0-4 unarmed
StatsRace: Alf
Klan/provins: Oprindeligt fra Afitish
Samfundsstatus: Rakkerpak
Gud: Beder efter behov.
Raceevner:
Weather bender
Vinger
Small size
Telepati
Våben: Sværd og pusterør med lammende, bedøvende og feberbringende gift.
Personlighed:
Neasa er, først og fremmet, en unedkæmpelig optimist. Hun ser de lyse sider, selv i de mørkeste stunder, og er meget optaget af at alle andre også skal se lyst på tingene. Dette for hende til at virke meget sorgløs og uden problemer, hvilket dog ikke er tilfældet. Hun har sine egne problemer, men hun ønsker ikke at gøre dem til andres problemer, så hun skjuler dem og holder dem for sig selv.
Hun har desuden en stor svaghed for skovbære sorbet og svitsede følehorn, der begge er alfe specialiteter.
Først man møder hende virker er hun meget sky og stille, men får man først brudt isen er hun næsten umulig at lukke munden på igen.
Efter at have levet med Triss, har Neasa tilkæmpet sig en evne der ikke ses hos mange alfer, nemlig en idé om hvornår drilleriet er sjovt, og hvornår det er direkte ondskabsfuldt (mener hun. Ellers er Triss bare blevet van til det).
Til gengæld ejer hun ingen sans for ejendomsret, og tager, eller forsøger at tage, ting hun synes om.
Dog er hun ramt af en mærkværdig sygdom. En sygdom der gjorde hun aldrig rigtig passede ind sammen med de andre alfer, og havde svært ved at leve som dem. Neasa lider af højdeskræk og er ved at DØ i flere afdelinger hvis hun kommer over skulderhøjde.
Dette er dog et meget ømtåligt punkt som hun altid prøver at komme uden om.
Udseende:
Neasa er 143mm høj (14,3cm) og ligner på afstand en lille skikkelse af gyldent lys. Dette skyldes hendes hår og vingers hvid-gyldne farve, der reflektere lyset. Selv hendes hud er mere meget gyldenbrun og hjælper derved til det gyldne skær. Det fjerlette hår lader hun oftest hænge løst ned af ryggen, så det kan få lov til at svæve i vinden mens vinger er som tusindvis af små, gyldne tråde der tilsammen skaber illusionen af det gyldne lys.
Hendes klædning er en kort kjole, med takket bundkant, vævet i måneskind af dugvåd edderkoppespind, er stoffet fleksibelt, let og utrolig stærkt. Om livet har hun et bredt larveskinds bælte, hvori hendes sværd hænger. Selve klingen på sværdet er lavet af brodden fra en hveps, mens håndtaget og parrebøjlen er lavet af tægeskal. Hendes støvler er langskaftede og er lavet af let, blødt sommerfugleskind.
Det er næsten altid til at finde en munter glød i hendes venlige azurblår øjne og der spiller oftest et drillende smil på hendes lyserøde, velformede læber.
Baggrundshistorie:
Neasa blev født på en af de få, hårde regnvejrsdage i Afitish. Hendes mor, Adale, og far, Zack, havde været ude på tur da regnen startede og havde søgt tilflugt i et hult træ. Fødslen var hård, men det var mest fordi Zack halvdelen af tiden var hysterisk og ude af sig selv, og den anden halvdel bevidstløs. Der havde aldrig været tvivl om at Adale var den der styrede tingene i deres forening, og Zack, der var alment kendt som intet andet end et dovendyr, lod hende gøre det
.
De var en lykkelig, kærlig familie indtil den dag hvor Adale blev sendt i krigen og Zack blev ladt tilbage med Neasa, og blev derfor tvunget til at tage en form for ansvar, hvilket passede MEGET dårligt ind i hans daglige plan af at æde, sove, æde, fede den og sove.
Neasa fik ikke noget der mindede om en opdragelse, måtte oftest selv søger for maden. Dog fik hans dovenskab grusomme konsekvenser.
En dag legede hun med de andre alfer på hendes alder, som hun havde gjort så ofte før. De havde det sjovt, selvom de andre altid var skeptiske overfor Neasa, da hun ikke viste alle de ting som en alf burde vide om hvad der var rigtigt og forkert.
De andre sad ivrigt og fortalte om hvordan deres fædre og mødre var ved at lære dem at bruge deres stadig voksende vinger, og den ene var mere tændt på at vise hvad de kunne end den anden. De fandt et sted med en passende afstand og den første, modige alf svævede over med en begynders elegance. Da de to første var kommet sikkert over fik folk modet op og hurtigt kom de over under tilråb og jubel. Endelig blev det så Neasas tur, og hun sprang ud i det fuld af gåpåmod og entusiasme. Dog var der en vigtig ting hun havde glemt. Hendes mor eller far havde ikke lært hende hvordan hun skulle bruge sine stadig voksende vinger. Hun svævede et kort stykke før hun begyndte at falde. Og hun faldt. Og hun faldt.
Det var rent held at Neasa overlevede den dag. Der havde været et elskende par der havde set hendes fald og havde lige noget at rede hende inden hun var endt som splat på jorden. De andre alfebørn begyndte at tage yderligere afstand til hende nu. Hvem gad da lege med sådan en underlig alf der ikke engang kunne flyve? Noget godt kom der dog ud af den dag. Zack begyndte at tage hans ansvar som far seriøst, og arbejdede hårdt på at lære hende alt det han havde forsømt at lære hende før. Hun lærte hurtigt at flyve, selvom det altid forgik lige over jorden. Hun var rædselsslagen for at falde igen. Han lærte hende også at bruge sin magi og et våben. Dog varede denne intense entusiasme kun kort før han faldt tilbage til sit vante mønster og Neasa igen måtte klare sig selv. Ikke at hun havde det svært med det, hun havde jo prøvet det før, og nu var hun en del bedre rustet til at møde hverdagens forhindringer. Det gabende hul mellem hende og de andre alfer i samme generation blev kun større som årene gik, selvom hun lærte at flyve og beherskede de selv samme egenskaber som alle de andre. Men hun var stadig et udskud i deres øjne. Den sidste til at flyve, datter af dvaske Zack.
Dette tyngede hende dog ikke ned, nej tværtimod gav det hende mulighed for at opdage helt nye og spændende ting som de andre ikke havde anelse om fandtes. Hun søgte hele tiden fjernere grene og der gik længere og længere mellem hendes hjemvenen til Afitish. Hun så mange spændende dyr og andre spidsørede racer som hun før kun havde hørt historier om.
Af de mange hun så og mødte, er der kun en der er hver at fortælle om. En ung kvinde som Neasa senere kom til at kalde ”Elaina”, betydende højrød på alfernes sprog.
Neasa mødte Elaina en sen aften i skoven. Elaina lå alene i skovbunden og sov, idet Neasas lille hoved strakte sig ud fra en nærliggende busk med sit drilagtige smil. En oplagt mulighed som hun bare ikke kunne lade passere! Først bandt hun hendes støvler sammen og fyldte dem med overmodne bær. Men morskaben skulle da ikke stoppe der! Hun viklede pigens knaldrøde hår ind i tidsler, hun lagde hybenkerner i næsen på hende, og ned ad ryggen. Men selv det var ikke nok for Neasa! Hun fangede 3 hunmyg og spærrede dem inde i pigens bukser og knap var hun færdig før solens første stråler tittede ned igennem løv taget.
Pigen vågnede stille mens Neasa sad med tilbageholdt åndedræt og ventede. Hun behøvede heller ikke vente længe før pigen opdagede hendes narrestreger, og måtte kæmpe en brav kamp for at holde latteren tilbage da pigen begyndte at bande og svovle. Neasa var henrykt! Hun havde aldrig moret sig så godt! Der var kun en ting for. At følge efter pigen og gentage succesen! Hun fulgte efter pigen hele dagen og måtte bestemt holde igen for ikke at gå i gang med det samme. Men hun havde en plan, og den ville hun holde sig til! Så da natten igen faldt på var hun klar. Pigens hænder blev viklet ind i efeu, lukkede en bi inde i hendes ene sko og gemte den under et lag af tørre ege blade. Hun havde sågar samlet noget musselort op i løbet af dagen som hun forsigtigt listede ind i munden på pigen, og satte det sat mellem hendes tænder. Et sandt mesterværk! Og det viste sig hver en brugt nattetime hver da pigen vågnede. Aldrig havde hun set noget lignende! Denne pige var det bedste hun nogensinde havde drillet i hele sit liv! Alt for godt til at lade det gå. Så endnu engang fulgte hun hovedløst pigen igennem skoven, mens hun samlede de ting hun skulle bruge til sit næste nummer. Ét par edderkopper, nogle rosentorne og en levende mus som hun havde bedøvet og slæbt efter sig hele vejen. Hun var æder spændt idet solens sidste stråler forsvandt og var allerede klar inden pigen havde lagt sig for at sove.
Neasa ventede en tid til pigens åndedræt var tungt og stabilt. Først der slog hun til. Edderkopperne ledte hun op i pigens bukseben og tornene spredte hun omkring hende. Musen skulle være højdepunktet! Hun havde bedøvet den så den ikke ville vågne før daggry, og sikken et postyr det ville skabe! Hun kunne slet ikke vente! Hun slæbte musen hen til pigens mave. Der var der den skulle have rede denne nat. Hun var så optaget af sit fortagende at hun slet ikke opdagede den lille genspejling i pigens halvåbne øjne. Neasa havde ikke en chance for at flygte før at fælden klappede om hende.
Pigen var slet ikke faldet i søvn, men hun havde ligget og ventet og nu havde hun Neasa i en flaske med prop. Neasa var total overrumplet. Hun råbte og skreg at pigen skulle lukke hende ud omgående og hamrede på glasset, men pigen havde blot et sultent, triumferende blik i øjnene.
Neasa blev således slæbt af sted af halv elveren i et par dage, og fik ikke megen natte søvn da hun konstant forsøgte at holde halv elveren vågen når hun prøvede at sove. Så måtte hun da lukke hende ud før eller senere! De to lidt ufrivillig rejse kammerat var således tvunget til at hører på hinandens brok i en del tid. Da halv elvere blev angrebet af tre menneskelige banditter. Derefter måtte Neasa hjælpeløst ligge i flasken og lytte til hvordan menneskerne mens de diskuterede hvorvidt de skulle sælges, eller om der i det hele taget var nogen der ville have en elver og en alf som slaver. Det var dog begrænset hvor lang betænknings tid de tre banditter fik, for om det var banditternes dovenskab, rent held eller guderne der holdte en hånd over de to spidsørede væsner er der ingen der ved, men summa summarum var at flasken hvor Neasa lå i, en nat lå meget tæt på halv elveren, så de to fanger slog en handel af. Halv elveren lukkede Neasa ud og til gengæld ville hun bedøve de tre banditter. Efter lidt forhandling lykkedes det do halv elveren at få Neasa til at indse at hun ikke bare kunne efterlade hende her hos de tre mænd og bare flyve sin vej, selvom det oprindelig . Til sidst var der vel ikke andet halv elveren kunne gøre end at stole på den plageånd hun selv havde fanget og med en stille bøn til guderne, krøb hun tættere på glasset og bed proppen af glasset. Neasa slap fri og planen gik godt…eller nærme næsten godt. Neasa forgiftede de tre mænd der faldt i søvn hvorefter hun befriede halv elveren, der begyndte at samle sine ting sammen. Neasa skreg da hun pludselig blev slået til jorden. Den kraftigste af banditterne var vågnet og nærmere sig nu lidt druggy halv elveren med sin kølle. Halv elveren handlede hurtigt og sprang på ham i et forsøg på at vælte den store mand med al sin vægt, det lykkedes og de to sloges kort inden halv elveren fandt mandens kniv og stødte den ind mellem to ribben, der fik manden til at lave nogle underlige gispe lyde for at ryste voldsomt inden han sank sammen. Halv elveren samlede Neasa op, og brugte de næste par dage på at helbrede hende. Neasa indså at halv elveren, der havde introduceret sig som Triss, nok faktisk var god nok på bunden selvom hun havde stoppet hende i en flaske.
Og dette blev starten på et noget umage makker par, de to spidsørede rejste sammen til menneskenes land, alfen skjul et sted i pigens opakning der skjulte sig selv som flygtning, hvilket ikke var svært hun kunne hurtigt blive i elendig tilstand og gemte sine let tilspidsede ører under sit store pjuskede hår. Dog var dette ikke det paradis de havde søgt og de kunne her konstatere at fremmede fra skoven ikke var vel set så de lever nu ved at bestjæle folk og eller bedrage lidt hist og her, men inderst inde har de en drøm om at komme ud på rigtige eventyr som heltene i fortællingen.
Skills:
Alfmagi 11 = 2+4+5
Telepati 3 = 0+3
Kampmagi 14 = 1+3+10
Range (pusterør) 15 = 2+3+10
ESP 7 = 0+2+5
1-håndsvåben (alle slags) 11 = 5-4+10
2-håndsvåben (alle slags) -5 = 0-5
Unarmed -4 = 0-4
Stats:
Str: 10 = 5–5+3+7
Dex: 15 = 5+5+2+3
Con: 10 = 5+3+2
Int: 10 = 5+2+3
Wis: 10 = 5-2+2+5
Cha: 6 = 5-2+3
