Post by hi on Jun 5, 2008 11:05:46 GMT 1
Navn/titel:
Prins Keith Emir Aindréas || af Okanta
Hans navn når han er i byen på egen hånd er Tamir
Alder:
18
Køn:
Han
Profession:
Regent
Klan/provins:
Okanta
Samfundsstatus:
Kongelig/prins
Gud:
Lakanth
Raceevne(r):
Leadership: nærmest alle ser op til denne person, hvilket gør det
nemt for personen at samle folk om sig og få dem til at høre på,
hvad man har at sige.
Våben:
Han har lidt af hvert, men bruger oftest et langt tveægget sværd. Han kan også slå fra sig uden våben, men er egentligt typen der helst taler sig ud af ting.
Personlighed:
Keith er prins, og opføre sig derefter. Han har aldrig haft et problem med at være kongelig, og prøver ikke at undgå det. Han ved at han en dag skal reagere i Okanta, og han kender til de mange forpligtelser han får, men han tager det som det kommer. Han er ene barn, og har altid fået lige hvad han vil have, men det har ikke påvirket ham . Som prins bliver man jo undervist i alt hvad man skal kunne og vide, og det går Keith op i, han er klog på mange ting, men reklamere ikke med det, nogle får endda et indtryk af at han er en smule stupid og naiv, men det er han langt fra. Han er stille og rolig, taler kun når det er nødvendigt.. Han er en drømmer, og kan 'forsvinde helt' hvis det han laver/der han er ikke interassere ham.. Men på den anden side, er han selvsikker, har en stærk personlighed. Han har altid styr på hvad han skal sige, og hvornår. Han kan lide at være på slottet hvor han bor, man han holder også af ture i byerne. Han gør det ikke så tit uden sine livvagter, for det er ikke let at komme udenom dem. Han er charmerende og galant i sin fremtoning. Venlig, åben og ærlig, faktisk er han en meget dårlig løgner, og har det også ret dårligt med at lyve overfor andre.. Han tager tingene som de kommer, men kan på samme tid tænkte langt frem, og komme på mange forskellige måde siturationen kunne ende på.
Hans opvækst har været meget ensom, og han kender ikke mange der ikke er kongelige, eller af anden høj stand, og me dem er det endda kun et overfladisk kendskab. Selv om Pyro for de fleste andre bare er en stor sort fugl, ser Keith ham, som en ven og ledsager. Pyro er en ravn, hvilke ikke er en specielt flot fugl, men Keith ser ham som mere en bare en halvgrim fugl, på en måde mere som en person, fanget i en fulgekrop.
Udseende:
Han er omkring 175 høj og slank. Han er ikke sådan høj og ranglet, men høj slank og muskuløs, dog ikke pumpet på nogen måde. Han har sort halvlangt hår, der på en måde aldrig gider sidde som det skal. Altid skal det stritte på en underlig uredt måde.. Hans øjne er ravfarvede og det gør hans øjne meget fangende. Der er altid en glød deri, som får det stille ydre til at blusse op og vise hans personlighed, samtidig kan hans øjne se triste og ensomme ud, så det nærmest ligner at han ikke er til stede personligt, men kun hans krop..Hans ansigt er ikke enormt maskulint, men med fine træk. Dog er man ikke i tvivl om kønnet ;P.. Han er ikke typen der smiler meget med munden, men med øjnene kan han nærmest le, uden at bevæge munden.
Han har holdt sig meget inde, og har en ret sart hud. Den er ret lys, men alligevel med lidt glød.. Han går fint klædt når han er på slottet, og der er andre til stede. En flot skjorte, en halvlang jakke med flot broderi og lignende, meget prinse agtigt.. han har også præssentabelt tøj på, når han er i byen med sine vagter, dog ikke så fint som når han er blandt andre på slottet. Men når han er alene på slottet, f.eks. når han er i haverne, han han mere normalt tøj på.. Hvis han er i byen for sig selv, går han helst i en løs kofte eller skjorte, over et par bukser. I de koldere perioder, går han i en jakke/kappe over tøjet.. For det meste når han er ude for sig selv, har han at halstørklæde på, så han kan dække sig en smule til, hvis han får brug for det..
Han er ikke til alt det der kongelige pynte noget, men han elsker sin krone ^^ Den er ikke særligt krone agtig, nærmest bare et 1.5 cm højt bånd af sølv der sidder omkring hovedet. Dog er det ikke bare en sølv krans. Den er flot udskåret og let at bære (svært at forklare, men lidt i retning af Legolas´fra ringenes herre's krone xD)
(Han ser ældre ud, og det er et godt billede til at vise farver, hans 'by-tøj' og sådan
..)
(Sådan ser han ud, bare med mørkt hår, og ravfarvede øjne ^^ bare for at give et lidt bedere billede. )
(Sådan ser hans tøj og kropsbygning ud, sådan ca. )
Baggrundshistorie:
Fødslen
Keith Emir Aindrés d. anden, blev født en vinter i Okanta. Efter 2 måneder blev han døbt og opkaldt efter sin mors far. Alt gik strålende og hans forældre (kong Leryo Ardon, og dronning Tashira Amara Cali) havde aldrig været lykkeligere. Han var ret lille, og ikke meget stærk, hvilket på trods af lykken, bekymrede hans forældre, for Keith skulle jo være konge en dag.
3-7
Han satte sig forvirret op i sengen med blanke øjne, og lod blikket flakke søgende rundt i det mørklagte rum. Koldsveden drev af ham og han trak de mange tæpper om sig.
"Keith" lød det fra døren, der lydløst var gået op, ved moderen hånd. Hun løb over til den store sæng og satte sig på kanten.
"Keith, det skal nok gå" sagde hun med sin blide stemme.
Udenfor piskede regnen mod ruden, lynene slog ned, efterfult af høje brag. Den lille dreng lod sig falde tilbage i sengen, med moderens hånd hvilende på kinden.
"Jeg drømte.." sagde Keith med en lille tør stemme. "Om sorte fugle i et træ, jeg sad under træet" han stemme knækkede, "og så kom en stor hvid fugl og spiste de sorte fugle" han lukkede træt øjnene i og faldt i søvn.
Få dage efter, meddelte lægerne fremskridt for hans helbred. Keith sad nu mere op end han lå ned. Han fik det bedre dag for dag, i takt med at dagene blev lysere.
"Far" sagde han en dag han sad i sin seng, mens hans far læste i en stol ved siden af.
faderen løftede blikket og gav Keith tegn med øjnene, til at han lyttede.
"Må jeg komme over og sidde ved vinduet?" spurgte han.
"Selvfølgelig " sagde kongen og tilkaldte hurtigt tjenere til at få det ordnet. Allerede et hvarter efter sad Keith ved vinduet og så ud i haverne. Alt derude var begyndt at live op efter vinteren, ligesom ham selv.
Da Keith var 3, blev han alvorligt syg, og ikke mange troede på at han ville overleve. Sygdommen varede i tre år, med besøg fra alverdens læger og præster der bad for ham. Vinteren det tredje år var lang og hård, men da det så langt om længe lysnede og blev varmere dag for dag, blev keith rask. Efter det var hans forældre, især mor, meget overbeskyttende, men alt imens Keith havde været syg, var moderen blevet gravid igen,(nej hun havde ikke været gravid i tre år, men i den sidste tid af sygdommen) for der skulle være en arving, og de turde ikke tro på at Keith ville overleve. Men fødslen gik galt, og både barnet og moderen døde. Faderen sørgede længe, og Keith fik sin tid til at gå med undervisning i alt hvad en prins, og kommende konge, skulle vide.. , Selv om faderen var sørgende, giftede han sig igen efter et år, med en smuk kvinde af høj stand.
"Prins Ketih!!" stemmen blev skarp "prins Keith Emir". Keith slog træt øjnene op og så at han befandt sig i det lyse lokale på slottet, og ikke i de mørke skove med fugle og dyr i alverdens farver hvor han bare for et par sekunder siden, havde befundet sig..
".... Det er vigtigt at De lære det her" sagde Mrs. Najina, en kvinde i 30 der underviste den unge prins i historie.
Keith gabte "Jeg er 10, burde jeg ikke være ude med de andre børn" spurgte han og så ud gennem vinduet. Allerede da, var han klog og veltalende. Han havde set hvad de andre børn på hans alder lavede, og hvor sjovt de så ud til at have det, og det undrede ham at han skulle sidde inde, i stedet for at være ude med dem..
"De er Prins, og skal en dag være Konge, det er vigtigt at kende til fortiden, så De en dag kan bruge Deres viden om hvad vi gjorde da til noget stort i fremtiden " Forklarede Mrs. Najina for omkring femtusinde gang.
"Man burde ikke dvæle ved fortiden"mumlede den unge prins og så tvært ud gennem vinduet. Frk. Najina fortsatte sin undervisning, men Keith lyttede hun med et halvt øre.
"Hør nu, alle de spidsørede, Elvere, Alfer, Feer, Nymfer, lever i skovene uden for Muren, og der må man aldrig gå ud. De vil ikke tøve med at slå en ihjel ..... bla.. bla " Keith gik igen gennem skovene med de mange farvede fugle, og høje træer med de smukkeste blomster. Med et visnede alt, fulgene fløj enten væk eller faldt døde til jorden. Alt blev mørkt omkring ham, og han vågnede med et set.
Alt gik hurtigt og han husker knap hvad der skete. Det næste han husker er gråd, en masse mennesker og en smuk begravelse. Hans mor var død, og hans far var så svag af sorg at han knap kunne holde til begravelsen. Selv kunne han ikke helt finde rundt i alt hvad der skete. Hans mor ville aldrig komme tilbage, det forstod han, og han blev helt stille og underlig bare ved tanken. Aldrig igen skulle han se hendes dybe brune øjne smile til sig, aldrig høre hendes stemme. Det hele var så uvirkeligt. Han håbede at han blot befandt sig i en af sine drømme, men så let var det ikke.....
12-15
Efter timen skynte Keith sig ud i haverne for at nyde den sidste sol. Pyro sad og sov i det store guldbur, idag var det en måned siden Keith havde fået ham, og han havde endelig fået lov til at lukke ham ud. Keith åbnede lågen og gik ind i buret til Pyro.
"Heeij" sagde han og strøj den sorte ravn over fjerdende. Ved berøringen vågnede fuglen og rystede sig.
Keith havde ladet lågen stå åben, og det bemærkede Pyro, der med det samme bevægede sig over mod den store åbning ud mod den blomsrende have.
"Jea, det er okay" Keiths øjne lyste op i et smil, og Pyro fløj ud. Han fløj ikke langt, men valgte at lande i et træ i nærheden af buret.
Keith trådte ud, og gik over til træet. Der sad de længe, hvor keith sad og talte til Pyro, som han ville gøre til sin bedste ven. Han fortalte om hvor god han var blevet til at kæmpe med sværd, og om hvordan han nu havde forstået hvorfor han ikke måtte lege med de andre børn, da han var yngre.
"Pyro, jeg skal nemlig være Konge en dag, af hele Okanta, og på grund af det, er der mange ting jeg skal vide, og kunne. Det er helt okay, det gør ikke noget.. " Det var omkring 3. gang han havde sagt de ord, som om han ville hjernevaske sig selv, så han til sidst virkelig mente hvad han fortalte.. Men alligevel, da mørket var faldet på, og han havde fået Pyro ind i buret, blev han fristet af musikken fra gaderne udenfor slotsmuren. ... Han så ned ad sig selv; ikke noget specielt, han kunne vel saktens falde ind i mængden med den påklædning, tænkte han og begav sig ubemærket helt hen til porten ud til byen. Keith tog i porten, låst for aftenen. Musikken var så fangende og man kunne høre sangen fra folkene. Han gik over til et højt træ og klatrede op i det. Fra toppen kunne han se ud over muren, ud på de menneskefyldte gader. Forsigtigt, men sikkert lod han sig glide ned fra den gren han sad på, og stod så oven på muren. Ingen fik øje på ham, da han sprang. Der var ikke meget langt ned, og han landede fint i en høj hek/busk neden for muren. Stolt over sin flugt gik han over mod musikken, foket, og de mange små boder med alverdens ting. Keith vidste ikke hvorfor der var fest, men han gættede på at det måtte være en slaks sommer-by-fest. han faldt i et med mængden, og gik rundt med store øjne og så på alle de andre mennesker. Hele byen måttee være samlet.
Keith voksede op, for sig selv, uden mange venner, men hele tiden overvåget, for hans far ville ikke miste Keith også. Kongen så Keiths' ensomhed, og forærede ham, på hans 12'års fødselsdag en stor, tam ravn, som keith kaldte Pyro.
Efter Keith fik Pyro, begyndte han at være mere ude, i haverne hvilket glædede hans far og stedmor, der havde været bekymret for ham. Keith tilbragte det meste af sin tid i slotshaven, og når det begyndte at blive mørkere sneg han sig sommetider ud, og ind til byen. Selvfølgelig havde han også sin undervisning han skulle passe. Han var klog på mange ting, og var godt med i alle timerne, men faldt ofte i søvn under historie timerne, fordi fortiden kedede ham. han kunne ikke se hvorfor man skulle dvæle i datiden..Han var også meget god i det praktiske og kreative, og han havde en meget livlig fantasi. Med sværd var han også meget god, og hans lære var meget tilfreds. Også var han god til at ride, og kunne finde på at tage sin mørkegrå hoppe med ud på lange hurtige ture, helst alene, men oftest var der en eller to vagter med.
----------------------------------------------------------------------------------
Skills:
1-Håndsvåben: 2 + 4 + 3 = 9
2-Håndvåben: 0 + 3 = 3
Unarmed: 2 + 4 + 1 = 7
Range: 2 + 3 + 1 = 7
ESP: 4 + 5 = 9
Stats:
Strength: 5 + 2 + 1 = 8
Dexterity: 5 + 2 + 1 = 8
Wisdom: 5 + 1 + 1 = 7
Constitution: 5 – 2 + 3 + 1 = 7
Intellekt: 5 – 2 + 3 + 1 = 7
Charisma: 5 + 1 = 6
Prins Keith Emir Aindréas || af Okanta
Hans navn når han er i byen på egen hånd er Tamir
Alder:
18
Køn:
Han
Profession:
Regent
Klan/provins:
Okanta
Samfundsstatus:
Kongelig/prins
Gud:
Lakanth
Raceevne(r):
Leadership: nærmest alle ser op til denne person, hvilket gør det
nemt for personen at samle folk om sig og få dem til at høre på,
hvad man har at sige.
Våben:
Han har lidt af hvert, men bruger oftest et langt tveægget sværd. Han kan også slå fra sig uden våben, men er egentligt typen der helst taler sig ud af ting.
Personlighed:
Keith er prins, og opføre sig derefter. Han har aldrig haft et problem med at være kongelig, og prøver ikke at undgå det. Han ved at han en dag skal reagere i Okanta, og han kender til de mange forpligtelser han får, men han tager det som det kommer. Han er ene barn, og har altid fået lige hvad han vil have, men det har ikke påvirket ham . Som prins bliver man jo undervist i alt hvad man skal kunne og vide, og det går Keith op i, han er klog på mange ting, men reklamere ikke med det, nogle får endda et indtryk af at han er en smule stupid og naiv, men det er han langt fra. Han er stille og rolig, taler kun når det er nødvendigt.. Han er en drømmer, og kan 'forsvinde helt' hvis det han laver/der han er ikke interassere ham.. Men på den anden side, er han selvsikker, har en stærk personlighed. Han har altid styr på hvad han skal sige, og hvornår. Han kan lide at være på slottet hvor han bor, man han holder også af ture i byerne. Han gør det ikke så tit uden sine livvagter, for det er ikke let at komme udenom dem. Han er charmerende og galant i sin fremtoning. Venlig, åben og ærlig, faktisk er han en meget dårlig løgner, og har det også ret dårligt med at lyve overfor andre.. Han tager tingene som de kommer, men kan på samme tid tænkte langt frem, og komme på mange forskellige måde siturationen kunne ende på.
Hans opvækst har været meget ensom, og han kender ikke mange der ikke er kongelige, eller af anden høj stand, og me dem er det endda kun et overfladisk kendskab. Selv om Pyro for de fleste andre bare er en stor sort fugl, ser Keith ham, som en ven og ledsager. Pyro er en ravn, hvilke ikke er en specielt flot fugl, men Keith ser ham som mere en bare en halvgrim fugl, på en måde mere som en person, fanget i en fulgekrop.
Udseende:
Han er omkring 175 høj og slank. Han er ikke sådan høj og ranglet, men høj slank og muskuløs, dog ikke pumpet på nogen måde. Han har sort halvlangt hår, der på en måde aldrig gider sidde som det skal. Altid skal det stritte på en underlig uredt måde.. Hans øjne er ravfarvede og det gør hans øjne meget fangende. Der er altid en glød deri, som får det stille ydre til at blusse op og vise hans personlighed, samtidig kan hans øjne se triste og ensomme ud, så det nærmest ligner at han ikke er til stede personligt, men kun hans krop..Hans ansigt er ikke enormt maskulint, men med fine træk. Dog er man ikke i tvivl om kønnet ;P.. Han er ikke typen der smiler meget med munden, men med øjnene kan han nærmest le, uden at bevæge munden.
Han har holdt sig meget inde, og har en ret sart hud. Den er ret lys, men alligevel med lidt glød.. Han går fint klædt når han er på slottet, og der er andre til stede. En flot skjorte, en halvlang jakke med flot broderi og lignende, meget prinse agtigt.. han har også præssentabelt tøj på, når han er i byen med sine vagter, dog ikke så fint som når han er blandt andre på slottet. Men når han er alene på slottet, f.eks. når han er i haverne, han han mere normalt tøj på.. Hvis han er i byen for sig selv, går han helst i en løs kofte eller skjorte, over et par bukser. I de koldere perioder, går han i en jakke/kappe over tøjet.. For det meste når han er ude for sig selv, har han at halstørklæde på, så han kan dække sig en smule til, hvis han får brug for det..
Han er ikke til alt det der kongelige pynte noget, men han elsker sin krone ^^ Den er ikke særligt krone agtig, nærmest bare et 1.5 cm højt bånd af sølv der sidder omkring hovedet. Dog er det ikke bare en sølv krans. Den er flot udskåret og let at bære (svært at forklare, men lidt i retning af Legolas´fra ringenes herre's krone xD)
(Han ser ældre ud, og det er et godt billede til at vise farver, hans 'by-tøj' og sådan
..)(Sådan ser han ud, bare med mørkt hår, og ravfarvede øjne ^^ bare for at give et lidt bedere billede. )
(Sådan ser hans tøj og kropsbygning ud, sådan ca. )
Baggrundshistorie:
Fødslen
Keith Emir Aindrés d. anden, blev født en vinter i Okanta. Efter 2 måneder blev han døbt og opkaldt efter sin mors far. Alt gik strålende og hans forældre (kong Leryo Ardon, og dronning Tashira Amara Cali) havde aldrig været lykkeligere. Han var ret lille, og ikke meget stærk, hvilket på trods af lykken, bekymrede hans forældre, for Keith skulle jo være konge en dag.
3-7
Han satte sig forvirret op i sengen med blanke øjne, og lod blikket flakke søgende rundt i det mørklagte rum. Koldsveden drev af ham og han trak de mange tæpper om sig.
"Keith" lød det fra døren, der lydløst var gået op, ved moderen hånd. Hun løb over til den store sæng og satte sig på kanten.
"Keith, det skal nok gå" sagde hun med sin blide stemme.
Udenfor piskede regnen mod ruden, lynene slog ned, efterfult af høje brag. Den lille dreng lod sig falde tilbage i sengen, med moderens hånd hvilende på kinden.
"Jeg drømte.." sagde Keith med en lille tør stemme. "Om sorte fugle i et træ, jeg sad under træet" han stemme knækkede, "og så kom en stor hvid fugl og spiste de sorte fugle" han lukkede træt øjnene i og faldt i søvn.
Få dage efter, meddelte lægerne fremskridt for hans helbred. Keith sad nu mere op end han lå ned. Han fik det bedre dag for dag, i takt med at dagene blev lysere.
"Far" sagde han en dag han sad i sin seng, mens hans far læste i en stol ved siden af.
faderen løftede blikket og gav Keith tegn med øjnene, til at han lyttede.
"Må jeg komme over og sidde ved vinduet?" spurgte han.
"Selvfølgelig " sagde kongen og tilkaldte hurtigt tjenere til at få det ordnet. Allerede et hvarter efter sad Keith ved vinduet og så ud i haverne. Alt derude var begyndt at live op efter vinteren, ligesom ham selv.
Da Keith var 3, blev han alvorligt syg, og ikke mange troede på at han ville overleve. Sygdommen varede i tre år, med besøg fra alverdens læger og præster der bad for ham. Vinteren det tredje år var lang og hård, men da det så langt om længe lysnede og blev varmere dag for dag, blev keith rask. Efter det var hans forældre, især mor, meget overbeskyttende, men alt imens Keith havde været syg, var moderen blevet gravid igen,(nej hun havde ikke været gravid i tre år, men i den sidste tid af sygdommen) for der skulle være en arving, og de turde ikke tro på at Keith ville overleve. Men fødslen gik galt, og både barnet og moderen døde. Faderen sørgede længe, og Keith fik sin tid til at gå med undervisning i alt hvad en prins, og kommende konge, skulle vide.. , Selv om faderen var sørgende, giftede han sig igen efter et år, med en smuk kvinde af høj stand.
"Prins Ketih!!" stemmen blev skarp "prins Keith Emir". Keith slog træt øjnene op og så at han befandt sig i det lyse lokale på slottet, og ikke i de mørke skove med fugle og dyr i alverdens farver hvor han bare for et par sekunder siden, havde befundet sig..
".... Det er vigtigt at De lære det her" sagde Mrs. Najina, en kvinde i 30 der underviste den unge prins i historie.
Keith gabte "Jeg er 10, burde jeg ikke være ude med de andre børn" spurgte han og så ud gennem vinduet. Allerede da, var han klog og veltalende. Han havde set hvad de andre børn på hans alder lavede, og hvor sjovt de så ud til at have det, og det undrede ham at han skulle sidde inde, i stedet for at være ude med dem..
"De er Prins, og skal en dag være Konge, det er vigtigt at kende til fortiden, så De en dag kan bruge Deres viden om hvad vi gjorde da til noget stort i fremtiden " Forklarede Mrs. Najina for omkring femtusinde gang.
"Man burde ikke dvæle ved fortiden"mumlede den unge prins og så tvært ud gennem vinduet. Frk. Najina fortsatte sin undervisning, men Keith lyttede hun med et halvt øre.
"Hør nu, alle de spidsørede, Elvere, Alfer, Feer, Nymfer, lever i skovene uden for Muren, og der må man aldrig gå ud. De vil ikke tøve med at slå en ihjel ..... bla.. bla " Keith gik igen gennem skovene med de mange farvede fugle, og høje træer med de smukkeste blomster. Med et visnede alt, fulgene fløj enten væk eller faldt døde til jorden. Alt blev mørkt omkring ham, og han vågnede med et set.
Alt gik hurtigt og han husker knap hvad der skete. Det næste han husker er gråd, en masse mennesker og en smuk begravelse. Hans mor var død, og hans far var så svag af sorg at han knap kunne holde til begravelsen. Selv kunne han ikke helt finde rundt i alt hvad der skete. Hans mor ville aldrig komme tilbage, det forstod han, og han blev helt stille og underlig bare ved tanken. Aldrig igen skulle han se hendes dybe brune øjne smile til sig, aldrig høre hendes stemme. Det hele var så uvirkeligt. Han håbede at han blot befandt sig i en af sine drømme, men så let var det ikke.....
12-15
Efter timen skynte Keith sig ud i haverne for at nyde den sidste sol. Pyro sad og sov i det store guldbur, idag var det en måned siden Keith havde fået ham, og han havde endelig fået lov til at lukke ham ud. Keith åbnede lågen og gik ind i buret til Pyro.
"Heeij" sagde han og strøj den sorte ravn over fjerdende. Ved berøringen vågnede fuglen og rystede sig.
Keith havde ladet lågen stå åben, og det bemærkede Pyro, der med det samme bevægede sig over mod den store åbning ud mod den blomsrende have.
"Jea, det er okay" Keiths øjne lyste op i et smil, og Pyro fløj ud. Han fløj ikke langt, men valgte at lande i et træ i nærheden af buret.
Keith trådte ud, og gik over til træet. Der sad de længe, hvor keith sad og talte til Pyro, som han ville gøre til sin bedste ven. Han fortalte om hvor god han var blevet til at kæmpe med sværd, og om hvordan han nu havde forstået hvorfor han ikke måtte lege med de andre børn, da han var yngre.
"Pyro, jeg skal nemlig være Konge en dag, af hele Okanta, og på grund af det, er der mange ting jeg skal vide, og kunne. Det er helt okay, det gør ikke noget.. " Det var omkring 3. gang han havde sagt de ord, som om han ville hjernevaske sig selv, så han til sidst virkelig mente hvad han fortalte.. Men alligevel, da mørket var faldet på, og han havde fået Pyro ind i buret, blev han fristet af musikken fra gaderne udenfor slotsmuren. ... Han så ned ad sig selv; ikke noget specielt, han kunne vel saktens falde ind i mængden med den påklædning, tænkte han og begav sig ubemærket helt hen til porten ud til byen. Keith tog i porten, låst for aftenen. Musikken var så fangende og man kunne høre sangen fra folkene. Han gik over til et højt træ og klatrede op i det. Fra toppen kunne han se ud over muren, ud på de menneskefyldte gader. Forsigtigt, men sikkert lod han sig glide ned fra den gren han sad på, og stod så oven på muren. Ingen fik øje på ham, da han sprang. Der var ikke meget langt ned, og han landede fint i en høj hek/busk neden for muren. Stolt over sin flugt gik han over mod musikken, foket, og de mange små boder med alverdens ting. Keith vidste ikke hvorfor der var fest, men han gættede på at det måtte være en slaks sommer-by-fest. han faldt i et med mængden, og gik rundt med store øjne og så på alle de andre mennesker. Hele byen måttee være samlet.
Keith voksede op, for sig selv, uden mange venner, men hele tiden overvåget, for hans far ville ikke miste Keith også. Kongen så Keiths' ensomhed, og forærede ham, på hans 12'års fødselsdag en stor, tam ravn, som keith kaldte Pyro.
Efter Keith fik Pyro, begyndte han at være mere ude, i haverne hvilket glædede hans far og stedmor, der havde været bekymret for ham. Keith tilbragte det meste af sin tid i slotshaven, og når det begyndte at blive mørkere sneg han sig sommetider ud, og ind til byen. Selvfølgelig havde han også sin undervisning han skulle passe. Han var klog på mange ting, og var godt med i alle timerne, men faldt ofte i søvn under historie timerne, fordi fortiden kedede ham. han kunne ikke se hvorfor man skulle dvæle i datiden..Han var også meget god i det praktiske og kreative, og han havde en meget livlig fantasi. Med sværd var han også meget god, og hans lære var meget tilfreds. Også var han god til at ride, og kunne finde på at tage sin mørkegrå hoppe med ud på lange hurtige ture, helst alene, men oftest var der en eller to vagter med.
----------------------------------------------------------------------------------
Skills:
1-Håndsvåben: 2 + 4 + 3 = 9
2-Håndvåben: 0 + 3 = 3
Unarmed: 2 + 4 + 1 = 7
Range: 2 + 3 + 1 = 7
ESP: 4 + 5 = 9
Stats:
Strength: 5 + 2 + 1 = 8
Dexterity: 5 + 2 + 1 = 8
Wisdom: 5 + 1 + 1 = 7
Constitution: 5 – 2 + 3 + 1 = 7
Intellekt: 5 – 2 + 3 + 1 = 7
Charisma: 5 + 1 = 6
