Post by caelia on May 9, 2008 20:52:56 GMT 1
Navn/titel
Caelia, men hun bliver for det meste kaldt Cal af dem, der kender hende
Alder
14
Køn
Hun
Race
Halv Teshnianer, halv fe
Profession
Underholder – sanger; gadesanger
Klan/provins
Heshne Bys gader
Samfundsstatus
Rakkerpak
Gud
Hun føler sig svigtet af de fleste guder. Der er kun to, hun ikke føler sig helt svigtet af; den ene er Akawish, den anden Ostendo. Det er dem, hun søger tryghed ved, når livet bliver for meget for hende.
Raceevne(r)
Natures soul (Femagi): Feer har den evne, da de er i så nær kontakt med naturen og dens beboere, at kunne kommunikere med alt levende over vandet. Derudover kan det gå i et med naturen, og nogle af dem kan også helt ændre deres form til et væsen over vandet, eller blot tage en lille del fra et af dyrene – en hale, klør, hugtænder etc.
Uskyldens tårer: Idet Feerne ser så søde og uskyldige ud, kan man ikke nænne at såre dem. Hvis de så begynder at græde, vil man gøre alt for at hjælpe dem. Det ved Feerne godt, og de tøver ikke med at udnytte det. Når denne evne bliver brugt, får man + 3 charisma. Denne evne kan bruges 5 gange per tråd.
Hypnotizing song: en sanger har det talent at kunne få folk til at blive så opslugt af deres smukke sang, at de helt glemmer tid og sted. De kan også godt få folk til at gøre enkle ting gennem sang. Evnen giver + 2 charisma og + 1 constitution. Denne evne kan bruges 5 gange per tråd.
Resistant: Eftersom en Fe selv kan bruge Uskyldens tårer, bliver den ikke påvirket af det, hvis andre bruger det.
Våben
Caelia har ikke mange våben. De eneste våben, hun har, er to små daggerter, hun altid har haft med sig. Ellers har hun kun de bare næver, negle og tænder, hvilket ikke er meget mod en modstander med våben.
Personlighed
Caelia er stille, underdanig og nærmest usynlig. Siden hun har levet på gaden næsten hele livet, er hun vandt til at folk træder på hende. Hun kender ikke begrebet ”næstekærlighed” – ikke fra andre mennesker i hvert fald. Byens mange herreløse katte og hunde føler hun en kærlighed til. Hun føler en nær kontakt med dem, som hun ikke føler for noget menneske. Hun er også lidt dyrisk, siden hun altid har været blandt dyrene. Hun tøver ikke med at bide, sparke, slå eller kradse, hvis nogen overfalder hende.
Hun opsøger aldrig nogen, for hun ved, at næsten ingen vil tale med hende. Hun svarer ikke igen, og hun taler kun, hvis hun bliver talt til, for hun vil ikke have ballade. I sin tidligere alder, da hun lige var kommet på gaden, havde hun det med altid at svare igen, men det endte kun med, at hun fik et par på hovedet og måtte trække sig tilbage for at slikke sine sår. Derfor holdt hun op med at svare igen. Det har også gjort hende en smule konfliktsky, men hun flygter ikke, hvis der opstår problemer. Hun har lært, at det er bedre at se problemet i øjnene, end at flygte fra det.
Hvis nogle en sjælden gang gør noget for hende, er hun sikker på, at de har en bagtanke, for hun er også meget mistroisk. Hun aner ikke, at der faktisk findes folk, der bare hjælper andre af godheden i deres hjerter. Hun har før oplevet godhed – mest af mænd – men det var ikke uden sin pris. Siden hun ingen penge har, har prisen været en anden. Derfor er hun meget på vagt, når hun er i nærheden af en mand. Hun ved, hvor uhæmmede de kan være.
Hun aner ikke, at hun har nogen form for magi i sig – hun har fortrængt alt fra sin tid hos Kulten – og ved derfor heller ikke, hvordan man bruger den. Hun ved bare, at hun forstår dyrene, og at de forstår hende. Hun har mange venner blandt dyrene, der ofte hjælper hende, hvis hun har problemer. Heller ikke ved hun, hvilken evne hun har til at få folks medlidenhed. Hun har fundet ud af, at folk får medlidenhed med hende, hvis hun græder, men hun hader det – og hun hader endnu mere at græde foran andre.
Hun kan til tider virke meget paranoid, men det er der ikke noget at sige til, da hun er blevet forfulgt de sidste ni år af sit liv. Hun ved dog ikke, hvem der skygger hende – eller om der overhovedet er nogen, der gør det – men hun føler sig tit overvåget. Det får hende til at kigge sig over skulderen eller. Det kan også somme tider holde hende oppe om natten, hvis hun forsøger at sove.
Udseende
Caelia er ikke høj af sin alder – kun 132 cm – på grund af hendes feblod. Hendes hår er bølget og har en smuk og glansfuld kastaniebrun farve – eller det ville den have, hvis hun plejede den ordentligt. Som det er nu, er håret snavset og uden glans. Det er pjusket og mere mørkebrunt-sort end noget andet. Hendes øjne er dog smukke – hvis man lægger mærke til dem under alt snavset. De er store og meget mørkebrune, men med en lidt underlig lysere brun kulør inde tæt på pupillerne.
Hendes tøj er ikke noget at prale af heller. Det er bare en brun, lettere laset og meget for stor kjole, som hun engang stjal fra en tørresnor. Dens ærmer er alt, alt for lange til hende, så hun bliver nødt til at smøge dem op hele tiden. I længden på den var også alt for lang. Derfor har hun skåret det nederste af den af – hun har ikke gjort dette med ærmerne, fordi hun egentlig godt kan lide, at de er lange. Hun har ingen sko, hvilket har givet hende mange sår på fødderne, da gaderne ikke altid er fri for skarpe genstande.
Hun er ikke særligt kvindeligt udviklet, så folk forveksler hende ofte med en dreng. Hvis man ikke lige ser hendes ansigt, er det også meget svært at se, at hun er en pige. Hvis man derimod ser hende i øjnene eller ser på hendes ansigt, ser man en viljestærk ung kvinde, der har oplevet meget sorg i sit unge liv. Hun har meget flotte buede øjenbryn og lange øjenvipper. Hendes hud er næsten helt hvid, på trods af at hun bruger så meget tid udendørs.
Hun har ingen vinger, men hun har et lille mærke der, hvor vingerne ellers ville have været. Hvis man ser ordentligt efter, kan man se, at det er en tiger i spring. Det er et meget underligt mærke, som kun dem af Tigros Kulten bærer. Hun aner ikke selv, at hun faktisk kommer fra den kult, og ingen andre har nogensinde nævnt det for hende – der er nemlig ikke mange, der kender til den ældgamle kult.
Baggrundshistorie
”Hvorfor gør du dette mod mig?” spurgte den unge kvinde, ”jeg gjorde alt, hvad I fortalte mig, jeg skulle gøre. Jeg var en god pige. Jeg lod jer gøre det, I ville. I lovede mig, at jeg nok skulle få lov til at se naturen. At I ville lade mig gå til min egen slags. Hvorfor gør du så dette mod mig?” manden, der stod over hende, var helt kold. Han havde ingen medfølelse med hende, for det havde hans opvækst lært ham ikke at have.
”Det får du da også lov til,” svarede han tonløst, ”du skal bare lige gøre denne sidste ting inden,” den unge Fe smilede svagt til ham. Hun var så godtroende, at hun ville tro på alt, hvad han sagde. Han var trods alt den eneste, der nogensinde havde bekymret sig nok om hende til at snakke med hende.
Pludseligt krummede hun sig sammen om sin mave med et smerteudbrud, da endnu en krampetrækning skød igennem hende. Hun vidste, at hendes barn var på vej, men hun ville ikke have det. Hun skulle ikke have sagt ja. De havde lovet hende alt, og hun havde været så naiv at tage imod det. Nu fortrød hun det bitterligt.
Manden blev hos hende under hele processen, men uden at gøre noget. Han stod bare og så ned på hende, mens tårerne flød ned ad kinderne på hende, og hendes skrig brød mørkets tavshed. Han stod der blot, som en statue, uden følelse, uden udtryk. Han vidste, at hun ville dø i denne handling, men han gjorde intet for at hjælpe eller redde hende.
Endeligt stoppede skrigene. Et liv var ved at få sin ende, mens et nyt kun lige var begyndt. Først nu satte han sig på hug ved siden af hende. Han lod hånden glide om bag nakken på hende og med den løftede hendes hoved op. Hendes vejrtækning var meget svag, men hendes øjne var helt klare. Forsigtigt bragte manden hendes mund op til sin og kyssede hende.
”Du har været dygtig, min kære,” hviskede han, mens han så ind i de bedende øjne, ”nu varer det ikke længen, inden du får din egen art at se. Inden du vil føle, at du hører til,” Feen nåede ikke at høre alle hans løgn, for hun var gået bort, mens han talte. Han rystede opgivende på hovedet. Endnu en af dem havde ikke kunnet klare det. Af alle dem, de havde brugt, havde det været hende, han bedst havde kunnet lide. Derfor ville han bevillige hende at komme til De Hellige Slette.
Stille nynnede han en af de sange, der hjalp sjælen på vej. Hun havde altid frygtet at være alene, når hun dødede, så han havde lovet hende, at det ville hun ikke blive. Dette var et af de eneste ønsker, han rent faktisk overholdte. Mens han nynnede, vendte han sin opmærksomhed mod barnet, der lå på tæppet og hylede.
Han løftede det op i benet. Et fint eksemplar, hvis han selv skulle sige det. En af hans bedre. Ufølsomt tog han spanden med vand, der stod ikke langt fra ham. Han lagde barnet derned, inden han igen tog hende op og tørrede hende ret skødesløst med et stykke stof, han havde haft med i lommen. Han havde lært ikke at lade sig selv få følelser for de små eksperimenter, og det gjorde han heller ikke for dette.
Der var ikke mange af eksperimenterne, der havde overlevet længere end et par måneder, men det gjorde dette. Hun var en af de fem, der havde overlevet så længe. Det var ikke før, hun var omkring et halvt år gammel, at hun fik et navn. De døbte hende Caelia og gav hende det mærke, alle de overlevne bar – en tiger i spring. Sammen med de fire andre, skulle hun vise, hvor store evner en sådan blanding kunne have.
Hun viste sig også at være en af de stærkeste af dem. De ville kontrollere hende og hendes evner, som de ville med alle andre af eksperimenterne, for på den måde kunne de måske finde ud af, hvad de var oppe imod. De fem forsøgsdyr blev udsat for alt muligt. Smerte, grådighed og sorg var bare nogle af de ting, de skulle gennemgå. Alle øvelserne og prøvelserne gav dog bagslag til sidst.
Under et af forsøgene eksploderede Caelias evner. De var blevet alt for meget for hendes lille krop at rumme. Hele forsøgslokalet og det meste af Kultbygningen blev lagt i ruiner. Ingen forstod, hvad der var gået galt. Det var ved denne hændelse, at Tigros Kulten indså, hvor umulig en opgave, de havde påtaget sig. Hele operationen blev nedlagt efter det – de havde ikke midlerne eller resurserne til at genoptage den.
De fem eksperimenter blev sluppet fri, som havde de bare været dyr. Nu var de ikke længere Kultens, men landets problem. Et af Kultmedlemmerne fik den idé at opservere dem, for at se, hvordan de reagerede på andre mennesker. Det gik de andre med til, så forsøgene blev sat i fem forskellige storbyer. Carlia blev den af dem, der skulle ind til den største af alle byerne – Heshne by.
Her ville et af Kultmedlemmerne følge efter hende og nedskrive alle hendes handlinger. Uanset, hvor hun gik hen, eller hvad hun foretog sig, ville han skrive det ned. Han skulle ikke gribe ind på noget tidspunkt – kom hun i en umulig kamp, skulle han blot se på; selv hvis hun måtte falde i den. Sådan har det været, at Caelia er blevet skygget af en i godt ni år.
----------------------------------------------------------------------------------
Skills:
Femagi: 0 + 3 + 6 = 9
Kampmagi: 0 + 2 + 7 = 9
ESP: 0 + 2 + 5 = 7
Unarmed: 0 + 2 + 5 = 7
1-håndsvåben: 0 - 1 + 7 = 6
2-håndsvåben: 0 - 2 = - 2
Stats:
Intelligence: 5 + 1 + 4 = 10
Charisma: 5 + 4 + 2 = 11
Wisdom: 5 + 1 + 4 = 10
Dexterity: 5 + 4 = 9
Constitution: 5 + 2 + 3 = 10
Strength: 5 + 3 = 8
Caelia, men hun bliver for det meste kaldt Cal af dem, der kender hende
Alder
14
Køn
Hun
Race
Halv Teshnianer, halv fe
Profession
Underholder – sanger; gadesanger
Klan/provins
Heshne Bys gader
Samfundsstatus
Rakkerpak
Gud
Hun føler sig svigtet af de fleste guder. Der er kun to, hun ikke føler sig helt svigtet af; den ene er Akawish, den anden Ostendo. Det er dem, hun søger tryghed ved, når livet bliver for meget for hende.
Raceevne(r)
Natures soul (Femagi): Feer har den evne, da de er i så nær kontakt med naturen og dens beboere, at kunne kommunikere med alt levende over vandet. Derudover kan det gå i et med naturen, og nogle af dem kan også helt ændre deres form til et væsen over vandet, eller blot tage en lille del fra et af dyrene – en hale, klør, hugtænder etc.
Uskyldens tårer: Idet Feerne ser så søde og uskyldige ud, kan man ikke nænne at såre dem. Hvis de så begynder at græde, vil man gøre alt for at hjælpe dem. Det ved Feerne godt, og de tøver ikke med at udnytte det. Når denne evne bliver brugt, får man + 3 charisma. Denne evne kan bruges 5 gange per tråd.
Hypnotizing song: en sanger har det talent at kunne få folk til at blive så opslugt af deres smukke sang, at de helt glemmer tid og sted. De kan også godt få folk til at gøre enkle ting gennem sang. Evnen giver + 2 charisma og + 1 constitution. Denne evne kan bruges 5 gange per tråd.
Resistant: Eftersom en Fe selv kan bruge Uskyldens tårer, bliver den ikke påvirket af det, hvis andre bruger det.
Våben
Caelia har ikke mange våben. De eneste våben, hun har, er to små daggerter, hun altid har haft med sig. Ellers har hun kun de bare næver, negle og tænder, hvilket ikke er meget mod en modstander med våben.
Personlighed
Caelia er stille, underdanig og nærmest usynlig. Siden hun har levet på gaden næsten hele livet, er hun vandt til at folk træder på hende. Hun kender ikke begrebet ”næstekærlighed” – ikke fra andre mennesker i hvert fald. Byens mange herreløse katte og hunde føler hun en kærlighed til. Hun føler en nær kontakt med dem, som hun ikke føler for noget menneske. Hun er også lidt dyrisk, siden hun altid har været blandt dyrene. Hun tøver ikke med at bide, sparke, slå eller kradse, hvis nogen overfalder hende.
Hun opsøger aldrig nogen, for hun ved, at næsten ingen vil tale med hende. Hun svarer ikke igen, og hun taler kun, hvis hun bliver talt til, for hun vil ikke have ballade. I sin tidligere alder, da hun lige var kommet på gaden, havde hun det med altid at svare igen, men det endte kun med, at hun fik et par på hovedet og måtte trække sig tilbage for at slikke sine sår. Derfor holdt hun op med at svare igen. Det har også gjort hende en smule konfliktsky, men hun flygter ikke, hvis der opstår problemer. Hun har lært, at det er bedre at se problemet i øjnene, end at flygte fra det.
Hvis nogle en sjælden gang gør noget for hende, er hun sikker på, at de har en bagtanke, for hun er også meget mistroisk. Hun aner ikke, at der faktisk findes folk, der bare hjælper andre af godheden i deres hjerter. Hun har før oplevet godhed – mest af mænd – men det var ikke uden sin pris. Siden hun ingen penge har, har prisen været en anden. Derfor er hun meget på vagt, når hun er i nærheden af en mand. Hun ved, hvor uhæmmede de kan være.
Hun aner ikke, at hun har nogen form for magi i sig – hun har fortrængt alt fra sin tid hos Kulten – og ved derfor heller ikke, hvordan man bruger den. Hun ved bare, at hun forstår dyrene, og at de forstår hende. Hun har mange venner blandt dyrene, der ofte hjælper hende, hvis hun har problemer. Heller ikke ved hun, hvilken evne hun har til at få folks medlidenhed. Hun har fundet ud af, at folk får medlidenhed med hende, hvis hun græder, men hun hader det – og hun hader endnu mere at græde foran andre.
Hun kan til tider virke meget paranoid, men det er der ikke noget at sige til, da hun er blevet forfulgt de sidste ni år af sit liv. Hun ved dog ikke, hvem der skygger hende – eller om der overhovedet er nogen, der gør det – men hun føler sig tit overvåget. Det får hende til at kigge sig over skulderen eller. Det kan også somme tider holde hende oppe om natten, hvis hun forsøger at sove.
Udseende
Caelia er ikke høj af sin alder – kun 132 cm – på grund af hendes feblod. Hendes hår er bølget og har en smuk og glansfuld kastaniebrun farve – eller det ville den have, hvis hun plejede den ordentligt. Som det er nu, er håret snavset og uden glans. Det er pjusket og mere mørkebrunt-sort end noget andet. Hendes øjne er dog smukke – hvis man lægger mærke til dem under alt snavset. De er store og meget mørkebrune, men med en lidt underlig lysere brun kulør inde tæt på pupillerne.
Hendes tøj er ikke noget at prale af heller. Det er bare en brun, lettere laset og meget for stor kjole, som hun engang stjal fra en tørresnor. Dens ærmer er alt, alt for lange til hende, så hun bliver nødt til at smøge dem op hele tiden. I længden på den var også alt for lang. Derfor har hun skåret det nederste af den af – hun har ikke gjort dette med ærmerne, fordi hun egentlig godt kan lide, at de er lange. Hun har ingen sko, hvilket har givet hende mange sår på fødderne, da gaderne ikke altid er fri for skarpe genstande.
Hun er ikke særligt kvindeligt udviklet, så folk forveksler hende ofte med en dreng. Hvis man ikke lige ser hendes ansigt, er det også meget svært at se, at hun er en pige. Hvis man derimod ser hende i øjnene eller ser på hendes ansigt, ser man en viljestærk ung kvinde, der har oplevet meget sorg i sit unge liv. Hun har meget flotte buede øjenbryn og lange øjenvipper. Hendes hud er næsten helt hvid, på trods af at hun bruger så meget tid udendørs.
Hun har ingen vinger, men hun har et lille mærke der, hvor vingerne ellers ville have været. Hvis man ser ordentligt efter, kan man se, at det er en tiger i spring. Det er et meget underligt mærke, som kun dem af Tigros Kulten bærer. Hun aner ikke selv, at hun faktisk kommer fra den kult, og ingen andre har nogensinde nævnt det for hende – der er nemlig ikke mange, der kender til den ældgamle kult.
Baggrundshistorie
”Hvorfor gør du dette mod mig?” spurgte den unge kvinde, ”jeg gjorde alt, hvad I fortalte mig, jeg skulle gøre. Jeg var en god pige. Jeg lod jer gøre det, I ville. I lovede mig, at jeg nok skulle få lov til at se naturen. At I ville lade mig gå til min egen slags. Hvorfor gør du så dette mod mig?” manden, der stod over hende, var helt kold. Han havde ingen medfølelse med hende, for det havde hans opvækst lært ham ikke at have.
”Det får du da også lov til,” svarede han tonløst, ”du skal bare lige gøre denne sidste ting inden,” den unge Fe smilede svagt til ham. Hun var så godtroende, at hun ville tro på alt, hvad han sagde. Han var trods alt den eneste, der nogensinde havde bekymret sig nok om hende til at snakke med hende.
Pludseligt krummede hun sig sammen om sin mave med et smerteudbrud, da endnu en krampetrækning skød igennem hende. Hun vidste, at hendes barn var på vej, men hun ville ikke have det. Hun skulle ikke have sagt ja. De havde lovet hende alt, og hun havde været så naiv at tage imod det. Nu fortrød hun det bitterligt.
Manden blev hos hende under hele processen, men uden at gøre noget. Han stod bare og så ned på hende, mens tårerne flød ned ad kinderne på hende, og hendes skrig brød mørkets tavshed. Han stod der blot, som en statue, uden følelse, uden udtryk. Han vidste, at hun ville dø i denne handling, men han gjorde intet for at hjælpe eller redde hende.
Endeligt stoppede skrigene. Et liv var ved at få sin ende, mens et nyt kun lige var begyndt. Først nu satte han sig på hug ved siden af hende. Han lod hånden glide om bag nakken på hende og med den løftede hendes hoved op. Hendes vejrtækning var meget svag, men hendes øjne var helt klare. Forsigtigt bragte manden hendes mund op til sin og kyssede hende.
”Du har været dygtig, min kære,” hviskede han, mens han så ind i de bedende øjne, ”nu varer det ikke længen, inden du får din egen art at se. Inden du vil føle, at du hører til,” Feen nåede ikke at høre alle hans løgn, for hun var gået bort, mens han talte. Han rystede opgivende på hovedet. Endnu en af dem havde ikke kunnet klare det. Af alle dem, de havde brugt, havde det været hende, han bedst havde kunnet lide. Derfor ville han bevillige hende at komme til De Hellige Slette.
Stille nynnede han en af de sange, der hjalp sjælen på vej. Hun havde altid frygtet at være alene, når hun dødede, så han havde lovet hende, at det ville hun ikke blive. Dette var et af de eneste ønsker, han rent faktisk overholdte. Mens han nynnede, vendte han sin opmærksomhed mod barnet, der lå på tæppet og hylede.
Han løftede det op i benet. Et fint eksemplar, hvis han selv skulle sige det. En af hans bedre. Ufølsomt tog han spanden med vand, der stod ikke langt fra ham. Han lagde barnet derned, inden han igen tog hende op og tørrede hende ret skødesløst med et stykke stof, han havde haft med i lommen. Han havde lært ikke at lade sig selv få følelser for de små eksperimenter, og det gjorde han heller ikke for dette.
Der var ikke mange af eksperimenterne, der havde overlevet længere end et par måneder, men det gjorde dette. Hun var en af de fem, der havde overlevet så længe. Det var ikke før, hun var omkring et halvt år gammel, at hun fik et navn. De døbte hende Caelia og gav hende det mærke, alle de overlevne bar – en tiger i spring. Sammen med de fire andre, skulle hun vise, hvor store evner en sådan blanding kunne have.
Hun viste sig også at være en af de stærkeste af dem. De ville kontrollere hende og hendes evner, som de ville med alle andre af eksperimenterne, for på den måde kunne de måske finde ud af, hvad de var oppe imod. De fem forsøgsdyr blev udsat for alt muligt. Smerte, grådighed og sorg var bare nogle af de ting, de skulle gennemgå. Alle øvelserne og prøvelserne gav dog bagslag til sidst.
Under et af forsøgene eksploderede Caelias evner. De var blevet alt for meget for hendes lille krop at rumme. Hele forsøgslokalet og det meste af Kultbygningen blev lagt i ruiner. Ingen forstod, hvad der var gået galt. Det var ved denne hændelse, at Tigros Kulten indså, hvor umulig en opgave, de havde påtaget sig. Hele operationen blev nedlagt efter det – de havde ikke midlerne eller resurserne til at genoptage den.
De fem eksperimenter blev sluppet fri, som havde de bare været dyr. Nu var de ikke længere Kultens, men landets problem. Et af Kultmedlemmerne fik den idé at opservere dem, for at se, hvordan de reagerede på andre mennesker. Det gik de andre med til, så forsøgene blev sat i fem forskellige storbyer. Carlia blev den af dem, der skulle ind til den største af alle byerne – Heshne by.
Her ville et af Kultmedlemmerne følge efter hende og nedskrive alle hendes handlinger. Uanset, hvor hun gik hen, eller hvad hun foretog sig, ville han skrive det ned. Han skulle ikke gribe ind på noget tidspunkt – kom hun i en umulig kamp, skulle han blot se på; selv hvis hun måtte falde i den. Sådan har det været, at Caelia er blevet skygget af en i godt ni år.
----------------------------------------------------------------------------------
Skills:
Femagi: 0 + 3 + 6 = 9
Kampmagi: 0 + 2 + 7 = 9
ESP: 0 + 2 + 5 = 7
Unarmed: 0 + 2 + 5 = 7
1-håndsvåben: 0 - 1 + 7 = 6
2-håndsvåben: 0 - 2 = - 2
Stats:
Intelligence: 5 + 1 + 4 = 10
Charisma: 5 + 4 + 2 = 11
Wisdom: 5 + 1 + 4 = 10
Dexterity: 5 + 4 = 9
Constitution: 5 + 2 + 3 = 10
Strength: 5 + 3 = 8